Bliv kontorelev hos Sikkerhedsstyrelsen
Hos Sikkerhedsstyrelsen ansætter vi hvert år en kontorelev med uddannelse i offentlig administration. Vi ser det som et socialt ansvar at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, og høster desuden fordele af samarbejdet med de initiativrige unge mennesker.
Hvad siger vores kontorelev?
Malene Vibe Skade, tidligere kontorelev
Malene: Det er megafedt, fordi der er en konstant udvikling, i de ting vi laver. Jeg blev kastet ud i opgaverne fra første dag. Det er jeg virkelig glad for, for så kommer jeg hurtigt ind i tingene, og får en kæmpe viden fra start.
Kom på en guidet rundtur i Sikkerhedsstyrelsen med de to tidligere kontorelever Malene og Nadja – og hør deres historier i videoen.
Hvad siger de tidligere kontorelever?
Nadja Scharbau, tidligere kontorelev
Som elev i Sikkerhedsstyrelsen får jeg mulighed for at komme rundt i husets mange afdelinger, hvilket gør at jeg får et indblik i en masse forskellige og interessante arbejdsopgaver.
I videoen til højre kan du komme med Nadja ind i Sikkerhedsstyrelsens tidligere hovedkontor i det gamle fødselshospital i Nørregade... og på løbehjul til det nye på Esbjerg Brygge.
Hvad siger de tidligere kontorelever?
Jeanni Kold, tidligere kontorelev
Min hverdag som elev i Sikkerhedsstyrelsen består af forskellige spændende og alsidige opgaver, hvor jeg kommer hele vejen rundt.
Jeg udvikler mig både fagligt og personligt, og jeg har altid en god kollega som jeg kan spørge til råds.
Humøret er højt og stemningen er god. Det gør, at det er rart at gå på arbejde.
Hvad siger de tidligere kontorelever?
Linette Møller, tidligere kontorelev
Som elev i Sikkerhedsstyrelsen kommer jeg hele paletten rundt, så jeg får en god og alsidig uddannelse.
Jeg har en dagligdag som består af spændende udfordringer og selvstændige opgaver.
Derudover har jeg en masse gode kollegaer som altid er meget hjælpsomme.
Hvad kommer du til at lave?
Som kontorelev vil du komme til at arbejde i flere afdelinger i løbet af din elevtid, hvor du vil beskæftige dig med forskelligartet opgaver, som løbende vil udvikle dig og du vil samtidig få mulighed for at komme tæt på de politiske beslutninger.
6 fordele ved at være elev hos Sikkerhedsstyrelsen
- Da vi ansætter en ny elev hvert år, vil du altid have en anden elev at støtte dig til.
- En spændende og alsidigt uddannelse
- Søde og hjælpsomme kollegaer
- Styrker sin personlige og faglige udvikling
- Arbejder på lige fod med dine kollegaer
- Bredt kendskab til det at være offentligt ansat, da vi er underlagt Erhvervsministeriet og derfor er politisk styret
Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration
- Du er elev hos os i to år
- 15 ugers skoleophold fordelt på tre skoleophold
- Du kommer til at gå i skole med andre kontorelever med speciale i offentligt administration
- Du afslutter elevtiden med en fagprøve
- Hvis du er over 25 år, får du voksenelevløn
Praktisk
Hvornår kan der ansøges om at blive kontorelev?
Stillinger til kontorelev bliver slået op midt i december, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i januar. Du kan tilmelde dig vores jobagent her
Du starter din uddannelse i september.
Hvem kan jeg kontakte om stillingen?
Har du yderligere spørgsmål til jobbet som kontorelev, er du velkommen til at ringe eller skrive til Randi Andreassen på 33 73 21 14 eller ran@sik.dk