Rådsmøde 31. maj 2016

Per Michael Johansen (fmd.), Anette Becker Berg, Björn Rosenbaum Andresen, Christian Jarby, Elly Kjems Hove, Kristian Stagis, Lene Holst Kjærgaard, Niels Jørgen Hansen, Per Jørgensen, Tomas Christensen, Lone Saaby, Lone Hansen (ref.)

Rådets formand Per Michael Johansen bød velkommen til andet møde i rådet og takkede DI for værtskabet. Lone Saaby, der er ny direktør i Sikkerhedsstyrelsen, blev budt særligt velkommen.

Der var ingen ændringer til dagsordenen.

Referatet fra første rådsmøde blev godkendt med to bemærkninger:

Til pkt. 1: Christian Jarby er civilingeniør i energi og stærkstrømsteknik.

Til pkt. 3: Efter forslag fra Christian Jarby indføjes mht. den energipolitiske udvikling: ”fx skal VE-el fra sol og vind erstatte fossile brændsler, og bygningerne skal spille sammen med energisystemerne.”

Rådet blev informeret om, at erhvervs- og vækstministeren 26. maj 2016 har godkendt rådets forretningsorden.

Sikkerhedsstyrelsens direktør Lone Saaby, der tiltrådte 15. maj, præsenterede sig selv.

Lone Saaby orienterede om, at der i øjeblikket arbejdes med nye regelsæt på el- og gasområdet med udgangspunkt i, at styrelsen har kortlagt, hvor der er størst behov for modernisering af love og bekendtgørelser.

Hun nævnte, at moderniseringen af stærkstrømsreglerne har taget udgangspunkt i regeringens vækstpakke fra 2014, hvor målet var at forenkle reglerne og øge fleksibiliteten, øge konkurrencen uden at gå på kompromis med den tekniske sikkerhed samt øge brugen af standarder. Elsikkerhedsloven er trådt i kraft 1. januar 2016, og der arbejdes på færdiggørelse af fem nye bekendtgørelser.

Lone Saaby oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen på gasområdet er i gang med interessentmøder for at afdække behovet for modernisering. Der arbejdes ligesom på elområdet med byrdelettelser, modernisering og forenkling samt fremtidssikring af lovgivningen, så den kan rumme nye teknologiske løsninger. En ny gaslov ventes at komme på lovprogrammet med vedtagelse i folketingsåret 2017-2018.

I arbejdet med gasreglerne er der foreløbigt identificeret fire fokusområder: Funktionsbaseret regulering, overvågning, markedshindringer og nationale særregler. Der har været drøftet anmeldelse og færdigmelding med interessenterne, men dette opfattes som vigtigt at fastholde.

Desuden orienterede Lone Saaby om, at Sikkerhedsstyrelsens strategi skal ajourføres, især omkring digitalisering og big data samt omkring, hvordan kunder bringes tættere på styrelsen, samtidig med, at styrelsen kan fungere som myndighed.

Hun nævnte, at der arbejdes med, hvordan styrelsen kan åbnes mod omverdenen og med regeringens dagsorden om overimplementering, deregulering og løbende nabotjek.  

Til et spørgsmål fra Christian Jarby om de faglige kompetencer i styrelsen understregede Lone Saaby, at fagligheden er vigtig for en god myndighedsbetjening og at fagligheden i chefgruppen er styrket væsentligt. Hun tilbød at orientere om styrelsens organisering på et kommende møde i rådet. 

Niels Jørgen Hansen understregede vigtigheden af, at styrelsen har en status som autoritet over for branchen, og han nævnte betydningen af, at dem, der skal efterleve reglerne i hverdagen, får god vejledning.

Elly Kjems Hove orienterede om, at Dansk Industri repræsenterer ca. 10.000 danske virksomheder. Der er traditionelt meget fremstillingsindustri, meget videnservice, meget handel (mange grossister på området), transportsektoren, service samt energi og forsyning. Medlemmer med interesse i el- og gasteknisk sikkerhed dækker spektret fra forsyningsselskaber til brugere.

Hun gjorde opmærksom på, at Dansk Industris vision er, at Danmark skal være det bedste land at drive virksomhed i og ud fra, men at væksten er en udfordring for Danmark, som ligger næsten i bunden i Europa. Desuden er Danmark udfordret af lav produktivitet, mens virksomhedernes kunder mener, det må være muligt at bygge til en bedre pris og bruge samme løsninger i Danmark som i nabolandene.

Per Michael Johansen ønskede uddybet, om bygge- og anlægssektoren ikke er karakteriseret ved, at den er konventionel og har svært ved at tage nye teknologier til sig.

Elly Kjems Hove nævnte, at en udfordring er særregler i lovgivningen, men især talrige godkendelsesordninger. Hun oplyste, at hun har kendskab til fire aktuelle virksomheder, der har fået støtte til udviklingsprojekter, men ikke kan afsætte produkterne på det danske marked. Hun nævnte, at hastigheden for udvikling og omstilling er en af problemstillingerne, men at det også er vigtigt at fjerne barrierer for, at nye løsninger kan komme ind på markedet.

Per Jørgensen orienterede om en aktuel undersøgelse med deltagelse af 91 virksomheder og 484 maskinmestre af nyuddannede maskinmestres kompetencer og virksomhedernes behov.

Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at få afdækket, hvordan de nyuddannede maskinmestres kompetencer harmonerede med virksomhedernes forventninger og behov. Undersøgelsen bekræftede, at maskinmesteruddannelsen opfattes som en lederuddannelse, at det er en attraktiv profession med en gennemsnitsløn på brutto over 600.000 kroner og at det er vigtigt, at maskinmestre har viden om sikkerheden og har autorisationer både til el, gas, kedler og trykbærende anlæg. Sikkerhed er en vigtig del af produktiviteten, og det kræver personlig gennemslagskraft, når en maskinmester skal løfte rollen som teknisk serviceleder.

Per Jørgensen beskrev, at maskinmesteren er generalisten, der skal kunne gennemskue et anlæg og sætte ind, hvor der er behov, mens ingeniøren er specialisten, der tager sig af afgrænsede dele af anlægget.                 

Per Jørgensen oplyste, at en række organisationer har bidraget ved udarbejdelse af undersøgelsen og at det er tanken at gentage undersøgelsen en gang om året.

Per Michael Johansen ønskede uddybet, hvad der forstås ved ordene kvalitet og relevans i undersøgelsens titel.

Per Jørgensen nævnte, at relevans drejer sig om beskæftigelse og lønniveau, mens kvalitet dækker over, at uddannelsen lever op til kravene som professionsbachelor og at dette kontrolleres gennem akkreditering.

Elly Kjems Hove ønskede at vide, hvordan maskinmestre vedligeholder deres uddannelse. 

Per Jørgensen nævnte, at maskinmestre har en stejl læringskurve, fordi alle kompetencer skal bruges, når der er noget på et raffinaderi eller et containerskib, der ikke fungerer. Han nævnte, at maskinmestre trives med udfordringerne, men understregede, at målet er den bedst mulige drift og produktivitet.

Kristian Stagis ville vide, hvordan maskinmesteruddannelsen hurtigt kan tage nye teknologier ind. Per Jørgensen oplyste, at maskinmesterskolerne har uddannelsesudvalg, som bidrager med information til den daglige drift.

På spørgsmål om, hvordan maskinmesteruddannelsen sikrer de tekniske kvalifikationer og får uddannet dem, virksomhederne får brug for om ti år, fremhævede Per Jørgensen uddannelsesudvalgene, der har styrket sammenhængen mellem uddannelsen og erhvervslivet.

Per Michael Johansen indledte drøftelsen med spørgsmålet om, hvordan rådet bedst muligt bliver i stand til at rådgive ministeren om, hvor el- og gasområdet bevæger sig hen i fremtiden.  Han nævnte eksempler som big data, ”Internet of Things” og smart cities og gjorde opmærksom på, at rådet skal have en bevidsthed om, hvad der kan ses i horisonten.

Drøftelsen i rådet afdækkede en række temaer, det kan være relevant at tage op på kommende møder.

Næste møde i rådet foregår fra 6. september kl. 12 til 7. september kl. 9 i Københavnsområdet.

Tema for mødet vil blive scenarier – rådets arbejdsområder set ovenfra.  

Rådsmødet 17. november 2016 – forslag om et temamøde om gas med besøg på et biogasanlæg.

Tomas Christensen undersøger mulighederne for oplægsholder om udviklingen i sektoren.

Mødet blev afsluttet med rundvisning i Industriens Hus.