Rådsmøde 4. maj 2017

Per Michael Johansen (indtil kl. 12), Per Rømer Kofod, Anne Vibeke Gregersen (indtil kl. 12), Elly Kjems Hove, Christian Jarby, Tomas Christensen, Annette Becker Berg, Kristian Stagis, Björn Andresen, Per Jørgensen, Jens-Olav Pedersen, Niels Jørgen Hansen, Lene Holst Kjærgaard.
Fra Sikkerhedsstyrelsen deltog Frank Neidhardt, Lone Hansen (ref.)

Formand Per Michael Johansen bød velkommen og takkede Björn Andresen og Aarhus Universitet for værtskabet ved mødet. Han bød ligeledes velkommen til vicedirektør Frank Neidhardt fra Sikkerhedsstyrelsen, som var afløser for Lone Saaby.

Tomas Christensen har sendt et par supplerende bemærkninger til referatet fra sidste møde. Disse bliver indføjet.
Dagsordenen blev godkendt.

Kristian Stagis orienterede om opbygning af erhvervsuddannelserne (EUD).
Unge, der kommer lige fra folkeskolen, begynder på grundforløb 1 med nogle grundfag samt flere fagretninger. Efter en gymnasial uddannelse begynder man på grundforløb 2, hvor der på forhånd er valgt en fagretning. Derudover kan der fx gives merit for tidligere uddannelse og erfaring, så en klasse kan have elever med vidt forskellig baggrund, nævnte han.

Han oplyste, at lovgivning danner rammerne omkring uddannelsen, men at de faglige udvalg med repræsentanter for de overenskomstbærende organisationer definerer indholdet og fx beskriver kompetencemål og fag. Omkring repræsentanterne i de faglige udvalg er der et fagligt netværk med fx virksomheder på området. Derudover er der lokale uddannelsesudvalg, der mødes nogle gange om året for at kvalitetssikre uddannelserne.

Kristian Stagis beskrev modulopdelingen i elevuddannelsen, hvor praktik i en virksomhed veksler med skoleforløb og hvor der er beskrevet mål for praktikperioderne svarende til kompetencemål for skoleperioderne. For lærlinge, der vælger EUX-retningen, indgår der gymnasiefag, så der er mulighed for at starte direkte på en videregående uddannelse efter læretiden. Der er også etableret en talentlinje med mulighed for større fordybelse i fagene. Som afslutningen skal der vælges speciale, hvor der findes 28 moduler, nogle af dem desuden på flere niveauer. Dette betyder, at fx en  elektrikeruddannelse kan tilpasses den enkelte virksomhed, men at man senere kan udbygge den via AMU-systemet.

I øjeblikket arbejdes der med at udvikle svendeprøven i elbranchen, så innovationskompetencer vægtes. Kristian Stagis oplyste, at kompetencer som samarbejde, kreativitet og innovationsprocesser ved svendeprøver om 1-1½ år vil blive vægtet, så de udgør 20 procent af karakteren. Han nævnte, at det har givet eleverne et større ejerskab til deres projekter, så de lægger væsentligt flere timer i dem.

Kristian Stagis nævnte, at skolerne gerne fra Sikkerhedsstyrelsen vil have mere information om typiske fejl, løbende kompetenceudvikling fx om brugen af standarder, statistikker og gode eksempler fx på nye installationsformer.
Det må gerne være let tilgængeligt med film og illustrationer.

Tomas Christensen ville vide, hvordan sikkerhed, vækst og ny teknologi balanceres i uddannelsen og påpegede, at anlægsmassen på elområdet er 100 år gammel, så det er vigtigt med grundlæggende viden.

Kristian Stagis oplyste, at den grundlæggende viden indgår i første hovedforløb på uddannelserne, og Jens-Olav Pedersen supplerede med, at uddannelsen ikke kun er teoretisk, men at en del af det grundlæggende kommer gennem praktikperioderne.

Annette Becker Berg orienterede om el- og vvs-installatøruddannelserne samt installationsuddannelserne på deltid.

Hun oplyste, at det er et adgangskrav til installatøruddannelserne, at man har en relevant erhvervsuddannelse og at der bygges videre på den praktiske erfaring derfra. Som elinstallatør er kravet, at man skal være elektriker eller have en af nogle enkelte andre uddannelser, mens man kan begynde uddannelsen som vvs-installatør med en baggrund som vvs’er eller enkelte andre
uddannelser.

Hun understregede, at de toårige installatøruddannelser er teoretiske. Alle studerende lærer om installationsteknik, om drift af en virksomhed samt om teknologi og projektering. På andet studieår er der flere valgfag, heriblandt autorisationsprøve og eksempelvis gasteknik er et obligatorisk fag for vvsinstallatører.
På fjerde semester af uddannelsen indgår der 12 ugers praktik.

Annette Becker Berg oplyste, at deltidsuddannelserne har samme adgangskrav som fuldtidsuddannelserne, men er blevet til på opfordring fra brancherne og retter sig fuldt ud mod autorisationsprøven. Der indgår derfor kun de fag, der skal til for at få en autorisation.

Hun nævnte, at blandt studerende, der søger ind på fuldtidsuddannelserne, vil over halvdelen gerne have autorisationen, men at uddannelserne retter sig mod, at de studerende skal kunne projektere og fungere som rådgivere, samtidig med at de opnår en autorisation.

Niels Jørgen Hansen nævnte, at dem, der ønsker at blive mellemledere, tager den fulde uddannelse, og Jens-Olav Pedersen supplerede med, at det typisk er nyudlærte, der tager den fulde uddannelse. Erfarne håndværkere tager deltidsuddannelsen, samtidig med at de har arbejde, og ofte er der en aftale med en virksomhed om opkvalificeringen.

Annette Becker Berg efterlyste en øget uddannelseskultur blandt de faglærte, idet der er meget hjemmearbejde i deltidsuddannelserne.

Hun oplyste, at fuldtidsuddannelsen er under ændring mod et mindre fokus på autorisation og større valgfrihed i fagene for dem, der ønsker at blive rådgivere.

Hun betegnede det som en uddannelse, der har åndenød med hensyn til antallet af studerende på grund af små ungdomsårgange, stor aktivitet på arbejdsmarkedet og fordi en del vælger maskinmesteruddannelsen.

Per Rømer Kofod ville vide, om nogen i stedet vælger ingeniøruddannelserne.

Per Michael Johansen nævnte, at den samlede rekruttering på ingeniøruddannelserne de seneste år er steget med 1000-2000 studerende.

Annette Becker Berg sagde, at ingeniørstuderende er en anden gruppe af unge og typisk kommer fra gymnasiale uddannelser.

Christian Jarby ønskede at vide, hvilken rolle vedvarende energi spiller i installatøruddannelserne.

Annette Becker Berg gjorde opmærksom på, at der ikke er meget plads til det, men at der findes en fuldtids-energiuddannelse.

Niels Jørgen Hansen sagde, at vedvarende energi skal i fokus fremadrettet. Han beklagede, at det er blevet forsømt at markedsføre installatøruddannelserne gennem nogle år. Han nævnte, at en væsentlig del af nedgangen på installatøruddannelsen skyldes øget søgning til maskinmesteruddannelsen.

Frank Neidhardt spurgte, hvilken rolle deltidsuddannelsen har haft på nedgangen på fuldtidsuddannelsen. Annette Becker Berg fandt det for tidligt at svare på, fordi deltidsuddannelsen er ret ny. Jens-Olav Pedersen oplyste, at deltidsuddannelserne nu får en millionbevilling gennem uddannelsesfonde, der både skal støtte deltidsakademiuddannelser og udvikling fra ufaglært til faglært.

Per Jørgensen inviterede rådets medlemmer til et samarbejde om konferencer for at markedsføre de nye uddannelsesmuligheder, der kan udløse op til ti kursusdage samt to eksamensdage. Han understregede, at uddannelse er vigtig, når alle skal være længe på arbejdsmarkedet.

Per Jørgensen orienterede om maskinmesteruddannelsen, der har en klar sammenhæng mellem teori og praktik.

Han nævnte, at der er skoler over hele landet som en del af de maritime uddannelser. Der er pt. 3100 maskinmesterstuderende, og antallet er over de seneste otte år øget fra et samlet antal på 800 studerende, mens målet er at nå op på 6000 studerende.

Han pegede på den aktuelle udvikling, hvor produktion flytter hjem til Danmark pga. ny teknologi, automatisering og robotter og nævnte, at det kræver kvalitet i uddannelserne.

Han beskrev, at maskinmesteruddannelsen er en leder- og sikkerhedsuddannelse, der giver adgang til alle danske autorisationer. Der er flere veje ind i maskinmesteruddannelsen. Med en håndværksuddannelse kan der være behov for at supplere med boglige fag, og hvis man er student, kræves der ni måneders værkstedsskole og praktik. Ligeledes kan der være behov for at
supplere håndværksbaggrunden fx med kursus i svejsning eller elinstallation.

Per Jørgensen beskrev, at selv om uddannelsen er maritim, retter den sig også mod arbejde på land med trykbærende anlæg, store kedelanlæg og ventilation.

Han gjorde opmærksom på, at sikkerheden gennem mange år har været i fokus og at ulykkesstatistikken offshore er tæt på nul, selv om det er blandt de mest komplekse arbejdspladser. Han oplyste, at der ikke har været
en tilsvarende nedgang i ulykker på land, selv om installationerne er tilsvarende, og at der derfor bør kunne hentes inspiration fra sikkerhedskulturen til søs.

Per Jørgensen oplyste, at maskinmesterskolerne har uddannelsesudvalg, hvor aftagere af maskinmestre er repræsenteret.

Elly Kjems Hove nævnte, at maskinmesteruddannelsen har stor agilitet og at indholdet i uddannelsen hurtigt kan ændres.

Per Michael Johansen gjorde opmærksom på, at mulighederne for ændringer gælder det, der ligger ud over det fastsatte niveau i den internationale konvention for søfolk STCW.

Christian Jarby ville vide, hvordan energi indgår i maskinmesteruddannelsen.

Per Jørgensen oplyste, at det indgår i uddannelsen, at man kan blive registreret energisynskonsulent.

Björn Andresen orienterede om standarder og deres rolle i ingeniøruddannelserne. 

Han understregede, at standarder ikke er lovgivning, men er frivillige at bruge. De er aftaler og baseret på konsensus og bliver i stadig højere grad internationale, fordi produkter sælges på verdensplan. Hvis et produkt testes efter en international standard, kræver det kun én test. 27.000 standarder er gældende i Danmark, og kun to procent af dem er nationale.

Björn Andresen oplyste, at der på IEC-området findes ca. 6000 standarder med ensartet opbygning, at det i gennemsnit tager ca. tre år at udvikle en standard og at standarder skal tages op til revision hvert femte år.

Han nævnte, at der i ingeniøruddannelsen undervises i standarder og deres opbygning, blandt andet fordi ingeniørerne skal have kendskab til standarder, når de konstruerer produkter.

Per Michael Johansen spurgte til de studerendes interesse for standarder, og Björn Andresen nævnte, at det er svært at få de studerende til at forstå vigtigheden af standarder.

Per Michael Johansen pegede på, at på en arbejdsplads er man nødt til at sætte sig ind i standarder og at on-the-job-training derfor kan virke bedre, ligesom når emnet er arbejdsmiljø.

Björn Andresen beskrev ligeledes, hvordan ingeniøruddannelserne har to niveauer. Diplomingeniør er en uddannelse, der varer 3 ½ år og indeholder praktik og bachelorspecialisering. Her stopper 80 procent af de studerende på AU deres uddannelse, mens 20 procent læser videre til civilingeniør.

I den grundlæggende del af uddannelsen får de studerende på stærkstrømsområdet L-AUS-kursus og lærer om love og standarder. Dette kræves for at kunne arbejde i universitetets laboratorier, men er også et ønske fra uddannelsens aftagerpanel.

Björn Andresen understregede, at der ikke kan uddannes specifikt til en branche. Per Rømer Kofod nævnte, at ingeniøruddannelsen opøver evnen til at tilegne sig teknisk viden og omsætte det i praksis, men også indeholder nogle konkrete færdigheder, fx kortslutningsberegninger.

Per Michael Johansen beskrev, at universitetsuddannelserne skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked, dvs. til erhvervslivets behov om fem-ti år. 

Björn Andresen nævnte, at civilingeniører ofte bruger standarder som grundlag for udviklingsprojekter og at resultaterne ofte danner basis for nye standarder.

Han påpegede, at man ikke kan standardisere noget, man stadig forsker i, men at universiteter ofte giver et uafhængigt ekspert-input til standardisering.

Björn Andresen nævnte, at Kina i øjeblikket er meget aktiv omkring standardisering og foreslår nye standarder som investering i fremtiden, selv om det ikke umiddelbart kan ses på bundlinjen.

Niels Jørgen Hansen fandt, at det er et problem, at standardiseringsarbejdet trækkes af få interessenter.

Elly Kjems Hove orienterede om virksomhedernes behov for uddannelse af arbejdskraft og nævnte, at der ved de kommende trepartsforhandlinger vil være fokus på efter- og videreuddannelse.

Hun havde fået input fra medlemmer af Dansk Industri og nævnte, at der fx næsten ingen arbejdsløshed er blandt elektrikere. Hun beskrev, at aldersfordelingen kan være en udfordring, fordi en væsentlig del ret hurtigt forsvinder fra arbejdsmarkedet, så der bliver et gab af medarbejdere inden for de næste 5-20 år.

Hun sagde, at den tekniske branche er kendetegnet ved en stor andel af privat efter- og videreuddannelse, bl.a. hos produktleverandører. Jens-Olav Pedersen supplerede med, at AMU-kurser går nedad i deltagertal, mens leverandørkurser går opad og at AMU-kurser ikke er dækkende på det tekniske felt.

Per Rømer Kofod understregede, at teknologien har så kort levetid, at virksomhederne ikke har tid til at vente på AMU-systemet.

Niels Jørgen Hansen nævnte, at AMU-systemet tidligere har spillet en stor rolle for efteruddannelse af elektrikere og vvs’ere, men at AMU-systemet ikke kan udfylde rollen i dag.

Elly Kjems Hove nævnte, at Dansk Industris medlemmer efterspørger muligheder for at lave tekniske ydelser på flere områder. Hun gav som eksempel, at mange elektrikere tager kurser i køleteknik for at kunne installere varmepumper.

Hun havde en konkret forespørgsel om, hvilken faggruppe der skal installere videoovervågning på en p-plads, når det ikke kun skal være sikkerhedsmæssigt korrekt, men det også er vigtigt, at udstyret fungerer korrekt.

Generelt efterspurgte hun afklaring af, hvordan en lang række nye produkter placeres hos den rigtige faggruppe og om andre typer af kompetencer bør i spil.
Ligeledes nævnte hun, at virksomheder efterspørger kundeservice som en kompetence hos medarbejdere, ligesom der er efterspørgsel efter it-kendskab, blandt andet i regnskabs- og faktureringsprogrammer, og digitale kompetencer som dataindsamling og -brug.

Desuden er der ønsker om at kunne lave funktionsudbud, og dette drøftes i forbindelse med revision af bygningsreglementet. Baggrunden er en problemstilling med, at for mange får lavet korrekt udførte tekniske installationer, som blot ikke virker.

Elly Kjems Hove påpegede, at der har været større fokus på at overholde reglerne, end om en installation rent faktisk fungerer.

Jens-Olav Pedersen nævnte, at det er vigtigt også at få forståelse af, hvilken rolle robotteknologi får i fremtiden i mange brancher.

Elly Kjems Hove nævnte, at medarbejdere over 50 år også skal klædes på til udviklingen på deres fagområde og introduceres til nye produkter. Med hensyn til nyuddannede har virksomhederne en stigende efterspørgsel efter grundlæggende værktøjslære, men også it-kendskab.

Elly Kjems Hove efterspurgte på vegne af virksomhederne også modulopbyggede uddannelser, mens der er mindre fokus på, om man får en bestemt titel, når man er færdig med uddannelsen. Ligeledes er der ønsker om onlineundervisning og e-learning samt undervisningsformer rettet mod dem, der har problemer med at læse.

Per Michael Johansen opfordrede til, at der systematisk arbejdes med, hvad virksomhederne har behov for nu og i fremtiden, fremfor at uddannelse styres af, hvad den enkelte ønsker at uddanne sig i og betragtes som præmiering af dygtige medarbejdere. Niels Jørgen Hansen gjorde opmærksom på, at virksomheder i dag i højere grad planlægger efteruddannelse strategisk.

Elly Kjems Hove nævnte, at der stadig er en opgave med at få langtidsplanlægningen på plads.

Annette Becker Berg understregede, at i en verden, hvor det går meget hurtigt, vil der være behov for de kommercielle academies. Hun gjorde opmærksom på, at hvis der skal oprettes en ny uddannelse eller nye fag, kræver det godkendelse og akkreditering, og det kan let tage 1½-2 år.

Frank Neidhardt beskrev Sikkerhedsstyrelsens arbejde med modernisering af regelsæt, der indebærer et skifte fra et stort antal detaljerede regler til et system med overordnede regler, der suppleres af standarder og vejledninger.

Han nævnte, at der fortsat er udgangspunkt i sikkerhed for mennesker, husdyr og ejendom, men at det bliver mere frit, hvordan den ønskede sikkerhed opnås.

Han gav desuden nogle eksempler fra el- og gasområdet mht. skiftet fra detailregler til sikkerhedsmæssige krav.

Elly Kjems Hove pegede på, at det vil gøre reglerne mere relevante og sætter fokus på, at tingene fungerer, fremfor at de er lavet på en bestemt måde.

Frank Neidhardt understregede, at det er op til uddannelserne at tilpasse behovet for at kunne følge en tegning eller forstå funktionen bag.

Kristian Stagis nævnte, at skolerne vil få brug for gode eksempler og at der fortsat skal være fokus på nogle grundlæggende principper.

Niels Jørgen Hansen nævnte, at når man går fra meget detaljerede regler til rammer, bliver det mere individuelt, hvad der er godt nok.

Jens-Olav Pedersen sagde, at vejledningsbehovet bliver større og at Sikkerhedsstyrelsen skal have fokus på det.

Frank Neidhardt nævnte, at der arbejdes med vejledninger på elområdet i samarbejde med TEKNIQ.

Elly Kjems Hove opfordrede til ikke blot at flytte tidligere regler over i vejledninger, men også forklare baggrunden. Hun nævnte også, at ingeniører bør blive mere præcise i beskrivelserne af, hvad de efterspørger. 

Temaer til kommende møder: 

Christian Jarby nævnte implementeringen af de nye elregler ud fra, at der er en tilsvarende proces i gang omkring gasreglerne.

Jens-Olav Pedersen nævnte nye sikkerhedsudfordringer med baggrund i, at ny teknologi tillader at udføre arbejdsopgaver, som man ikke visuelt har overblik over.

Mødet blev afsluttet med rundvisning på Navitas.