Rådsmøde 7. april 2016

Per Michael Johansen (fmd.), Anette Becker Berg, Björn Rosenbaum Andresen, Christian Jarby, Elly Kjems Hove, Kristian Stagis, Lene Holst Kjærgaard, Per Jørgensen, Tomas Christensen, Lizzi Krarup Jakobsen, Claus Hattesen Hangaard, Lone Hansen (ref.)

Afbud: Niels Jørgen Hansen

Rådets formand Per Michael Johansen bød velkommen til det første rådsmøde.

Derefter præsenterede mødedeltagerne sig selv.

Per Michael Johansen: Formand for rådet. Civilingeniør, doktorgrad i fysik. Rektor for Aalborg Universitet. Tidligere SDU, Risø samt den maritime uddannelsessektor. Næstformand i Danske Universiteter, formand for det nordiske universitetssamarbejde.

Tomas Christensen: Udpeget af Dansk Energi. Stærkstrømsingeniør, driftsleder på DONG Energys elnet (pr. 1. april 2016 nyt navn: Radius Elnet) med ansvar for overvågning på el- og gasdistributionsnet.

Anette Becker Berg: Udpeget af Danske Erhvervsakademier. Maskiningeniør, kandidat (etik og filosofi). Uddannelseschef for tekniske uddannelser på Erhvervsakademi MidtVest i Herning.

Per Jørgensen: Udpeget af Maskinmestrenes Forening. Maskinmester, elteknisk autorisation. Formand for Maskinmestrenes Forening. Formand for Fredericia Maskinmesterskole.

Christian Jarby: Udpeget af Forbrugerrådet TÆNK. Civilingeniør i energi og stærkstrømsteknik, aut. elinstallatør. Tidligere direktør i Elektricitetsrådet. Ansat i Økologisk Råd, arbejder især med energi.

Lene Holst Kjærgaard: Udpeget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Stærkstrømsingeniør, forretningschef i NIRAS. Medlem af Kredsen af Større Elrådgivere.

Björn Rosenbaum Andresen: Udpeget af Danske Universiteter. Civilingeniør, ansat på Aarhus Universitet. Har arbejdet 20 år i industrien, bl.a. hos Vestas og Siemens. Har arbejdet 20 år med standardisering.

Kristian Stagis: Udpeget af Danske Erhvervsskoler. Elektriker, uddannelseschef for el, automation og data på Technical Education Copenhagen (TEC). Tidligere ansat i El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat (EVU).

Elly Kjems Hove: Udpeget af DI. Civilingeniør i miljø- og anlægsteknik. Branchedirektør hos DI Byg.

Claus Hattesen Hangaard: Administrationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

Lizzi Krarup Jakobsen: Direktør i Sikkerhedsstyrelsen.

Lone Hansen: Kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Per Michael Johansen nævnte som indledning, at det er svært umiddelbart at formulere en programerklæring for rådet, idet det er relativt frit. Han pegede på, at ud fra medlemmernes viden fra forskellige brancher er det rådets fælles opgave at sætte retningen for arbejdet. 
Formanden fremhævede, at rådets opgave er at rådgive ministeren, ikke at rådgive Sikkerhedsstyrelsen eller styrelsens direktør, som det var tilfældet for Det Tekniske Sikkerhedsråd. Han oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen alene er sekretariat for rådet, men udtrykte samtidig forventning om, at rådet fra Sikkerhedsstyrelsen forelægges udkast til regler mv. forud for en offentlig høring, så rådet kan få lejlighed til at ytre sig.

Formanden understregede, at rådet har muligheder for at agere inden for en bred margen. Han nævnte, at der er mulighed for at agere i nutiden og lidt på bagkant, men at det er langt mere interessant og i overensstemmelse med lovbemærkningerne at være fremsynede.

Han fremhævede, at rådet i erkendelse af, at samfundet bliver mere og mere elektrisk, kan påtage sig opgaven med at afdække, hvilke nye teknologier der er på vej, hvad der ligger om hjørnet om fem eller ti år og hvilke krav det stiller til uddannelse, sikkerhed og samarbejde mellem organisationer. Formandens vision er at se rådet som havende en mini-tænketanksrolle, hvor rådets medlemmer kigger forud og rådgiver på baggrund af det.

Han vurderede, at der vil være brug for et par møder til, at medlemmerne kommer ind i arbejdet, men forventer derefter, at der vil kunne formuleres en dagsorden, hvor rådet ikke venter på ministeren, men tager initiativ til rådgivning.

Han nævnte desuden, at rådets møder måske kan foregå på steder, hvor der samtidig er mulighed for at se nogle anlæg, eller der kan inviteres oplægsholdere, fx fra forsknings- og udviklingsverdenen, som kan bidrage med, hvor udviklingen bevæger sig hen.

Christian Jarby påpegede, at det bør være et åbent og transparent samarbejde, hvor medlemmernes kompetencer udnyttes og hvor der i videst muligt omfang er konsensus.

Anette Becker Berg opfordrede til, at rådet bruges til at sætte ind på alle uddannelsesniveauer, så dimittender bliver klar til at tage fat på nye teknologiske områder.

Elly Kjems Hove støttede tanken om at arbejde fremadrettet og visionært for at bidrage til at afhjælpe udfordringer for virksomhederne.

Per Jørgensen nævnte, at Maskinmestrenes Forening i maj offentliggør resultaterne af en undersøgelse om, hvorvidt der er et gab mellem nyuddannedes maskinmestres kompetencer og arbejdsgivernes forventninger. Han tilbød at komme med et kort oplæg om resultaterne fra dimittendundersøgelserne på et kommende rådsmøde. Christian Jarby nævnte, at TEKNIQ og Dansk El-Forbund har lavet et lignende arbejde.

Per Michael Johansen nævnte, at det er vanskeligt at tiltrække studerendes interesse til stærkstrømsområdet og generelt til de klassiske uddannelsesretninger og at der ligger en opgave i at sikre, at grundkompetencerne fortsat bliver indlært på det ønskede niveau.

Kristian Stagis pegede på, at virksomhederne inden for erhvervsuddannelsesområdet har begrænset kendskab til den ny teknologi og bruger uddannelserne til at være på forkant. Han oplyste, at erhvervsuddannelserne er tæt styret af erhvervsliv og interessenter, som formulerer kompetencemål og nævnte, at elområdet har et massivt fokus på intelligente installationer, automationsområdet og velfærdteknologi.

Elly Kjems Hove nævnte, at DI har plads i mange erhvervsuddannelser og at det kunne være godt at bringe visioner fra rådet videre dertil. Hun påpegede som en særlig udfordring, at den nuværende arbejdsstyrke, som måske skal holde på markedet i 30 år endnu, holder markedsværdien.

Per Michael Johansen nævnte, at problematikken rækker langt ind i universitetsverdenen, fx mht. undervisernes it-kompetencer i forhold til de studerendes. Han understregede, at uddannelse og kompetencer må forventes at blive et indsatsområde for rådet.

Tomas Christensen beskrev som en anden af rådets opgaver at være aktivt rådgivende omkring kommende lovgivning.

Per Michael Johansen oplyste, at ministeren også gerne ser fremadrettet rådgivning.

Anette Becker Berg nævnte, at uddannelsesverdenen har et trægt godkendelsessystem og arbejder ud fra et 1½-2-årigt perspektiv, men at der er bedre muligheder for at være frontløbere omkring de rette kompetencer, når uddannelserne kommer med tidligere i processerne.

Christian Jarby foreslog, at rådet følger skiftet på elområdet fra den traditionelle stærkstrømsbekendtgørelse til at arbejde efter internationale standarder. Tomas Christensen nævnte behovet for at være på forkant omkring uddannelse i europastandarder.

Lizzi Krarup Jakobsen understregede, at hvis et emne hører under EU-lovgivning, er det ikke rådets arbejdsområde.

Per Jørgensen efterspurgte information om, hvad Sikkerhedsstyrelsen observerer i det daglige arbejde.

Lizzi Krarup Jakobsen oplyste, at den viden, som Sikkerhedsstyrelsen har på et område, også kan bringes ind i rådet, blot ikke som en selvstændig rapportering på hvert møde. Hun nævnte, at styrelsens direktør er en del af sekretariatsbetjeningen af rådet og kan bringe emner fra styrelsens arbejde ind i rådet. Hun tilføjede, at det er ministeren, der kan have en mening om, på hvilken måde styrelsens arbejde udføres. 

Kristian Stagis ønskede oplyst, om det kan tages op i rådet, hvis der viser sig nogle konsekvenser af arbejdet med internationale standarder.

Lizzi Krarup Jakobsen opfordrede til at prioritere deltagelse i standardiseringsarbejdet, hvor der er mulighed for at sætte dagsordenen.

Elly Kjems Hove pegede på, at de problemer, der viser sig i hverdagen, ikke er noget, ministeren skal rådgives om.

Tomas Christensen fremhævede, at skiftet til en smal bekendtgørelse og standarder også er vigtige i uddannelsessammenhæng og pegede på, at det vil blive samme udfordring, når der sker ændringer på gasområdet.

Lizzi Krarup Jakobsen understregede, at Sikkerhedsstyrelsen vil glæde sig til at få input fra rådet mht. hvad der er undervejs. Hun nævnte, at der er virksomheder, der lever af at være first movers og at Sikkerhedsstyrelsen har behov for kompetencedrejning i takt med, at markedet ændres.

Per Jørgensen påpegede, at Danmark ikke er førende på alle områder og foreslog også at hente viden fra lande, der er foran Danmark.

Per Michael Johansen understregede, at hvis rådet skal være på forkant, er det vigtigt at få viden fra kompetente folk.

Christian Jarby ville vide, hvad rådets rolle bliver omkring gasloven.

Lizzi Krarup Jakobsen nævnte, at rådet har mulighed for at spørge Sikkerhedsstyrelsen om tankerne bag arbejdet, hvor der pt. skal skabes en ramme. Derefter kan rådet vende tilbage, når der ligger lovgivning klar til høring.

Tomas Christensen foreslog at tage op, hvilke sikkerhedsmæssige aspekter der er, når der skal bruges biogas i naturgasnettet.

Lizzi Krarup Jakobsen fremhævede, at det netop vil være langt mere interessant for rådet at diskutere et fagligt emne fremfor lovteknik.

Kristian Stagis foreslog en gennemgang fra rådets medlemmer af de områder, som de hver især arbejder med og evt. hvordan erhvervsuddannelserne er opbygget.

Christian Jarby nævnte, at der ud over den teknologiske udvikling også sker meget energipolitisk omkring sol, vind og styring i hjemmene. Fx skal VE-el fra sol og vind erstatte fossile brændsler, og bygningerne skal spille sammen med energisystemerne.

Formanden opsummerede, at det kan være en ide at gennemgå områderne på skift og at der desuden gerne skal findes et par frontløbere på hhv. el og gas.

Alle rådsmedlemmer opfordres til at komme med ideer til emner og navne på oplægsholdere til kommende møder. De sendes til sekretariatet ( loh@sik.dk ) senest 2. maj

Udkast til forretningsorden blev godkendt af rådet. Forretningsordenen skal nu godkendes af erhvervs- og vækstministeren.

I tilknytning til forretningsordenen spurgte Tomas Christensen med støtte fra Christian Jarby, om der også bør være opfølgning i rådet mht. sikkerhedsniveau på el- og gasområdet.

Lizzi Krarup Jakobsen oplyste, at der i Sikkerhedsstyrelsen arbejdes på at finde indikatorer for sikkerhedsniveau og at opfølgning er en del af den daglige drift i styrelsen.

Formanden nævnte, at rådets opgave kan være at følge, hvor teknologien bevæger sig hen og på forkant påpege over for ministeren, hvis noget har betydning for sikkerheden. Han understregede, at det ikke er rådets opgave at være sikkerhedsmyndighed.

Per Jørgensen supplerede med, at Sikkerhedsstyrelsens direktion må forventes at bede rådet om råd omkring den teknologiske udvikling. 

Lene Holst Kjærgaard påpegede, at der mangler fokus på efteruddannelse i rådets opgaver.

Formanden oplyste, at ordet uddannelse skal opfattes bredt og også omfatter efteruddannelse.

Der var enighed om, at der holdes fire møder årligt, to forår og to efterår. Ligeledes var der enighed om, at et af de årlige møder planlægges som ”12/12-møde” og at møder fastlægges mindst et halvt år forud.

Fra Niels Jørgen Hansen var der forslag om, at rådet bør have mulighed for at nedsætte underudvalg, enten ad hoc eller stående udvalg.

Lizzi Krarup Jakobsen gjorde opmærksom på, at sekretariatsbetjening af udvalg ikke forestås af Sikkerhedsstyrelsen, men fx kunne løses fra rådets medlemmers respektive bagland.

Der var enighed om, at formanden er den, der udtaler sig på rådets vegne, men Elly Kjems Hove påpegede, at rådets medlemmer skal orienteres, når formanden udtaler sig.

Tomas Christensen efterspurgte muligheden for at sende en suppleant, når rådets medlemmer er personligt udpegede. Per Jørgensen nævnte, at der vil kunne indkaldes en ekspert til et møde, men ikke en suppleant for et medlem af rådet. Der var en bred forståelse af, at en personlig udpegning ikke giver mulighed for at sende en suppleant.

Kristian Stagis ønskede oplyst, hvilke økonomiske rammer der er omkring rådsmøder og om der er budget til fx oplægsholdere.

Claus Hattesen Hangaard oplyste, at Sikkerhedsstyrelsen dækker almindelige mødeudgifter og ligeledes oplægsholdere inden for en rimelig økonomisk ramme.

Der udsendes doodle med forslag til datoer for møde i slutningen af maj/starten af juni.

Det er aftalt, at der i efteråret er rådsmøder disse datoer:

6.-7. september i København (fra tirsdag middag til onsdag morgen)

17. november (placering er ikke fastlagt)

Lizzi Krarup Jakobsen oplyste, at hun fratræder som direktør i Sikkerhedsstyrelsen den 15. april, da hun skal være direktør for inddrivelse i SKAT. Der vil blive en overgangsledelse, hvor Claus Hattesen Hangaard tager sig af opgaver udadtil og Jan Møller Mikkelsen indadtil.

Lizzi Krarup Jakobsen oplyste, at der vil blive udsendt en pressemeddelelse om nedsættelsen af det ny råd. Pressemeddelelsen er 7. april 2016 sendt til rådets medlemmer som orientering.