Pas på analog styring af dæmpbare LED-belysningsarmaturer

Denne vejledning er til dig som arbejder med 1-10 V analogstyrekredse. De kan være farlige, hvis de laves forkert, og du skal derfor sørge for, at de er sikre. Du kan herunder læse mere om elsikkerhed i forbindelse med 1-10 V analogstyrekredse.

Styring af dæmpbare LED-belysningsamaturer

1-10 V analogstyrekredse er FELV-kredse (Functional extra-low voltage).

De skal være galvanisk adskilt fra forsyningsnettet med mindst grundisolation svarende til netspændingen.

Brug aldrig 1-10 V styreenheder, hvor netspændingskredsen og styrekredsen er koblet sammen.

Brug aldrig en leder i forsyningsnettet (heller ikke nullederen) som den ene ledning i en 1-10 V analogstyrekreds.

1-10 V analogstyrekredse skal være adskilt fra berøringstilgængelige ledende dele med mindst tillægsisolation.

Styreledningerne skal, for at kunne opfylde kravet om grund-isolation i forhold til forsyningsnettet og tillægs-isolation forhold til stel, mindst have enkelt-isolation på netspændingsniveau.

Følg ovenstående retningslinjer og få sikre og lovlige 1-10V analogstyrekredse.

Hvis noget bliver glemt, er der risiko for at få netspænding på noget, der kun er isoleret til lavvolt, og det er farligt og ulovligt.