Niels Erik måtte lære at skrive med venstre hånd
Som otteårig gik Niels Erik Andersen med sine søstre og en kammerat ud for at se på naboens fyrværkeri. Den nytårsaften endte han på skadestuen med en ødelagt hånd.
Niels Erik Andersen var kun otte år gammel, da hans liv tog en drastisk drejning.
Nytårsaften i 1956 fik han og søstrene lov til at gå ud for at se naboen fyre fyrværkeri af.
Sammen med en kammerat gik han på jagt efter de nedfaldne raketter. Pindene kunne nemlig bruges til at lave drager af.
Men da en raket ramte nogle luftledninger og faldt ned, før den var gået af, blev han ramt af ulykken.
Niels Erik har et vigtigt budskab til alle forældre:
Lær jeres børn, at de aldrig må samle fyrværkeri op fra jorden.
Hør hans historie i videoen nedenfor.
De 5 fyrværkeriråd
- 1. Husk sikkerhedsbriller
- 2. Hold afstand - læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- 3. Brug kun lovligt og aldrig hjemmelavet fyrværkeri
- 4. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- 5. Gå aldrig tilbage til en fuser