Forbrugerne har ret til sikre produkter. Derfor har fabrikanter, importører og forhandlere pligt til at sørge for, at de ikke sælger produkter, som forbrugerne kan komme til skade med.
Der er en del myter om produktsikkerhed. Derfor har vi samlet nogle af de gængse misforståelser her.
Myte 1: Myndighederne tjekker alle produkter
Det ville være en umulig opgave at tjekke alle forbrugerprodukter på markedet. Kig bare rundt i det lokale, du sidder i nu. Der kan let være hundreder af produkter.
Derfor bygger lovgivningen på, at virksomhederne fører egenkontrol, og at myndighederne laver stikprøvekontrol hos virksomhederne.
Det er faktisk nøjagtig ligesom på fødevareområdet. Her har virksomheder, som sælger fødevarer, ansvar for at føre egenkontrol og have styr på, at varerne lever op til reglerne, og så får de tilsyn af Fødevarestyrelsen.
Ligesom Fødevarestyrelsen ikke tjekker hver eneste tomat og kartoffel til salg i danske supermarkeder, tjekker Sikkerhedsstyrelsen heller ikke alle forbrugerprodukter til salg på det danske marked.
Vi vælger produkttyper ud, som vi ved kan indebære en risiko, og så laver vi stikprøvekontroller af, om produkterne lever op til reglerne.
Det kan eksempelvis være elprodukter som opladere og lamper, fordi der altid er en risiko forbundet med el. Det kan også være legetøj, fordi børn er en sårbar målgruppe.
De produkter, vi udtager til kontrol, vælger vi nogle gange at teste på et laboratorium. Andre gange tjekker vi, at virksomheden har papirerne i orden i forhold til produkterne.
Hvis en virksomhed selv opdager, at den har solgt et farligt produkt, har den pligt til at henvende sig til Sikkerhedsstyrelsen.
Vi modtager også jævnligt anmeldelser fra forbrugere, som har oplevet, at et produkt blev farligt. Vi reagerer på anmeldelserne med det samme.
Har du oplevet en farlig situation med et konkret produkt, kan du anmelde det til os via linket nedenfor.
Her kan du anmelde et farligt produkt
Myte 2: Dårlig kvalitet er det samme som et farligt produkt
Der er stor forskel på, om et produkt er gået i stykker, eller om det er farligt. Som forbruger kan det dog være svært at kende forskel.
Et produkt er farligt, hvis du kan komme til skade, når du bruger produktet til det, som det er beregnet til. Det er ikke nødvendigvis farligt, fordi det er gået i stykker.
Et konkret eksempel på et farligt produkt er en ukrudtsbrænder, hvor der kan sive gas ud ved regulatoren, selvom du følger brugsanvisningen. Utætheder i gasprodukter giver risiko for brand og eksplosion.
I så fald kan Sikkerhedsstyrelsen kræve, at virksomheden, som har solgt ukrudtsbrænderen, kalder den tilbage fra forbrugerne, fordi den er farlig.
Et produkt er til gengæld ikke farligt, hvis du bruger det til noget helt andet, end hvad det er beregnet til, og der opstår en farlig situation.
Hvis du eksempelvis bruger ukrudtsbrænder til at brænde tagpap på med, så bruger du den ikke som beregnet. Hvis huset brænder ned, er det altså ikke produktets skyld, men din egen.
Som produktsikkerhedsmyndighed forholder vi os altså ikke til, om et produkt er af dårlig kvalitet og går i stykker.
Vi forholder os i stedet til, om produktet er af dårlig kvalitet og kan være farligt for dig, når du bruger produktet til det, som det er beregnet til.
Se aktuelle tilbagekaldelser
Myte 3: Det hele kommer alligevel fra Kina
Mange produkter til salg i Danmark og EU bliver produceret i Kina eller et andet tredjeland. Men der er stor forskel på, hvordan du er stillet som forbruger alt efter, hvem du handler med.
I Danmark og EU er der regler for produkter, som virksomhederne skal leve op til. Vi og andre myndigheder i EU kan pålægge virksomheder at kalde produkter tilbage, som er farlige.
Men hvis du selv køber produkter fra eksempelvis webshops uden for EU, så svarer det til at tage et produkt med hjem fra ferie.
Der er ikke den samme myndighedskontrol, og vi og andre myndigheder har dårligere muligheder for at sanktionere over for en eksempelvis en kinesisk virksomhed.
Inden for Europa er der et tæt samarbejde mellem produktsikkerhedsmyndighederne i 31 lande. Samarbejdet hedder RAPEX.
Det betyder, at hvis de tyske myndigheder opdager et farligt produkt, som også er solgt i Danmark, så kan Sikkerhedsstyrelsen med den tyske afgørelse i hånden pålægge virksomheden at kalde produktet tilbage fra danske kunder også. Og omvendt.
Derfor er du som udgangspunkt bedre stillet, hvis du handler med en webshop inden for EU, end hvis du handler med én uden for EU.
Som forbruger skal du være klar over, at du selv påtager dig ansvaret for, at produktet er sikkert, når du køber det direkte fra et ikke-EU-land.
Samtidig er det også vigtigt, at du ved, at hvis du giver eller sælger produktet videre, så overtager du produktansvaret. Det betyder, at du har ansvaret for, at de personer, som du sælger eller giver produktet til, ikke kan komme til skade.
Få mere viden
Myte 4: CE-mærket er en godkendelse af alle produkter
CE-mærket er ikke en myndighedsgodkendelse.
Det er fabrikantens egen erklæring af, at produktet lever op til kravene i lovgivningen.
Produktet er altså ikke godkendt af myndighederne. CE-mærket er et mærke, som virksomhederne selv sætter på varerne.
Eksempler på produkter, der skal bære et CE-mærke, er legetøj, elprodukter, gasprodukter og fyrværkeri. Det er ikke alle typer af produkter, som skal mærkes.
Der er forskellige krav til, hvad produkterne skal leve op til at tekniske krav og lignende alt efter, hvilken type produkt, der er tale om.
For nogle produkter betyder det, at fabrikanten har sikret produktionen, så produkterne bliver ved med at være ens og leve op til sikkerhedskravene, selvom de ikke tester hvert enkelt produkt. I andre tilfælde skal produktet være undersøgt af et bemyndiget organ, som eksempelvis har foretaget en test.
I videoen nedenfor fra Dansk Standard kan du få en dybere forklaring på CE-mærkning.
Få nyheder om tilbagekaldelser
På Sikkerhedsstyrelsens Facebook-side deler vi alle tilbagekaldelser, hvis der kan være forbrugere, som har købt et farligt produkt uden at vide det.
Du kan følge Facebook-siden og løbende få nyheder om tilbagekaldelser og tips og tricks til en sikker hverdag.