Lav en legetøjstester og se, hvordan du tester, at legetøjet er sikkert. Du kan bruge testeren til at kontrollere, at legetøj eller andet, som små børn kommer i kontakt med, ikke har farlige smådele.
Lav din egen legetøjstester
Print-selv-testeren er vejledende, men den kan give dig en idé om, hvornår smådelene er så små, at de er farlige for småbørn i alderen 0-3 år.
Du kan printe skabelonen ud og lave din egen tester. Du skal bruge tape eller lim til at samle testeren. Du kan hente print-selv testeren her:
Download legetøjstesteren
Se her hvordan du samler din egen legetøjstester
Sådan tester du legetøjet
Sikkerhedsstyrelsens legetøjstester hjælper dig til at måle, om smådelene i og uden for hjemmet er så små, at de er farlige for dit barn i alderen 0-3 år.
- Put legetøjet eller andre små dimser i testeren.
- Kan dimsen ligge i testeren uden at rage op over kanten, er den farlig for dit barn.
- Du må ikke tvinge noget ned i testeren. Uanset, hvad du vil teste, så skal det altid selv kunne glide ned i testeren uden tvang og blive liggende der.
Legetøjstesteren svarer til en barnehals, og den måler 3,17 cm i diameteren, 2,54 cm på den korte side og 5,71 cm på den lange side.