Spørgsmål og svar om Huseftersyn
Betaler man automatisk for rapporten ved indberetningen?
Man kan vælge, om man vil betale for en rapport, når man er færdig med den, eller om man foretrækker at gemme rapporten og betale den senere sammen med andre rapporter.
Er tidligere rapporter fortsat gyldige efter 1. oktober 2020?
En tilstandsrapport gælder i et halvt år og en elinstallationsrapport i ét år. Dermed er tilstandsrapporter, der er udarbejdet inden 1. oktober 2020 i den hidtidige udformning, fortsat gyldige frem til senest 30. april 2021, mens elinstallationsrapporter, der er udarbejdet inden 1. oktober 2020, er gyldige frem til senest 30. september 2021.
Hvad gør jeg, hvis en rapport skal fornyes efter 1. oktober 2020?
En tilstandsrapport er gyldig i et halvt år og en elinstallationsrapport i ét år. Rapporterne kan fornyes, når de udløber, men efter 1. oktober 2020 vil en fornyelse af en rapport ske i det ny it-system Husweb, og rapporten får nyt udseende. De nærmere vilkår omkring fornyelsen skal aftales med den, der udarbejder rapporten.
Hvordan får jeg adgang til tidligere udarbejdede rapporter?
Fra 1. oktober 2020 vil det være muligt at hente tidligere udarbejdede rapporter som pdf’er i Husweb. Der skal søges på adressen.
Hvordan giver jeg sælger mulighed for at udfylde sælgeroplysningsskemaet online?
Det er muligt at afsende et link til sælger direkte gennem Husweb. Den mail, sælger modtager, indeholder også informationer om tidspunkt for eftersynet og lidt om, hvad sælger skal forberede, inden du kommer for at udarbejde en rapport.
Du kan også kopiere et link over i din egen mail og sende mailen til sælger gennem din egen mailboks.
Du kan evt. hjælpe med at udfylde skemaet online sammen med sælger, inden huset gennemgås.
Kan jeg udarbejde en kladde, selv om sælgeroplysninger ikke er udfyldt?
Hvis sælger ikke har svaret på spørgsmålene inden eftersynet, kan du notere dine observationer på papir og inddatere dem i Husweb, når sælger har svaret på spørgsmålene.
Kommer der nye håndbøger til bygningseftersyn og eleftersyn?
Ja. De nye håndbøger, der gælder fra 1. oktober 2020, kan ses her:
Skal rapporten færdiggøres på stedet, eller kan den gennemlæses og indberettes senere?
Det er muligt at afslutte og betale en rapport, mens man er på stedet. Men man kan også vente med at afslutte og betale til senere, når man har kigget rapporten igennem.
Hvordan finder jeg en bygningssagkyndig?
Via Erhvervsstyrelsens hjemmeside boligejer.dk