Tilgængelighed og bogbranchen

Få inspiration til din virksomheds implementering af tilgængelighed ved at læse vores grundige vejledning til bogbranchen.

Tilgængelighed og bogbranchen

Hvad betyder tilgængelighedsloven for bogbranchen?


Tilgængelighedsloven regulerer bl.a. e-bøger, e-læsere og e-handelstjenester, der alle er relevante for bogbranchen. 

E-læsere, e-bøger og websteder og applikationer m.v., skal opfylde tilgængelighedskravene, hvis de bringes i omsætning eller leveres til forbrugere fra den 28. juni 2025. 

Det gælder, uanset om der er tale om nye publikationer eller e-bøger, der første gang blev leveret til forbrugere før 28. juni 2025.

Hvad er en e-bog ifølge tilgængelighedsloven?


Ifølge tilgængelighedslovens § 3, nr. 37, er en e-bog en tjeneste, der består af levering af digitale filer med en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge.

Derudover er e-bøger også den dedikerede software, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer. Det gælder også tjenester til mobile enheder, f.eks. mobilapplikationer.

E-læsere, både hardware og software, er defineret separat som dedikeret udstyr, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler. E-læsere defineres dermed som produkter.

Formatet på en e-bog er ikke afgørende. E-bøger kan derfor både være e-bogsfiler i form af EPUB, PDF eller andre formater. Hvis der tilbydes flere e-bogsformater, skal alle være tilgængelige, medmindre der gælder en undtagelse.

Se mere om undtagelser længere oppe på siden. 

Skal e-bøger, der er produceret før den 28. juni 2025 (bagkataloget/legacy books) gøres tilgængelige?


Alle e-bøger, der leveres til forbrugere fra den 28. juni 2025, skal som udgangspunkt overholde tilgængelighedskravene. Det gælder, uanset hvornår den pågældende e-bog er produceret eller udgivet. I den forstand skelner tilgængelighedsloven ikke mellem e-bøger fra bagkataloget, dvs. e-bøger, som er udgivet før tilgængelighedskravene gælder, eller e-bøger, som udgives første gang den 28. juni 2025 eller senere.

 

Det vil være muligt at undtage e-bøger fra tilgængelighedskravene, hvis det enten vil medføre en grundlæggende ændring af e-bogen eller en uforholdsmæssigt stor byrde for den erhvervsdrivende at overholde kravene. E-bøger, der er en del af bagkataloget, skal dermed opfylde tilgængelighedskravene, når de leveres til forbrugere fra 28. juni 2025, medmindre en af undtagelserne gælder.

 

Mange bøger fra bagkataloget kan formentlig undtages fra tilgængelighedskravene. Det skyldes, at der vil være en formodning for, at det vil udgøre en uforholdsmæssigt stor byrde at tilgængeliggøre mindre populære e-bøger fra bagkataloget.

Hvem skal lave vurderingen af en mulig undtagelse, når der er tale om e-bøger?


Tilgængelighedsloven gælder for en række tjenester, herunder e-bøger. Udgangspunktet for tjenester er, at det er tjenesteyderen, som leverer en tjeneste til en forbruger, der er ansvarlig for, at tjenesten er i  overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Det betyder, at den erhvervsdrivende, som leverer e-bøger til forbrugere – typisk en distributør, forhandler, e-bogs-platform eller lignende – skal sikre sig, at e-bogen overholder tilgængelighedskravene, som gælder generelt for tjenester og specifikt for e-bøger.

På e-bogsområdet er det forlagene, som designer og producerer e-bøgerne. Det er derfor nødvendigt for forlag og leverandører at samarbejde om at overholde tilgængelighedskravene, når e-bøger skal leveres til forbrugere.

Det er som udgangspunkt også tjenesteyderne, der skal lave vurderingen af, om en e-bog kan undtages. Dette skal også ske i samarbejde med forlagene, som har indsigten i, hvad det vil kræve for den enkelte e-bog at leve op til tilgængelighedskravene

Hvordan skal vurderingen om undtagelse af e-bøger laves?


Vurderingen kommer an på, hvilken undtagelse der er tale om.

Ved undtagelse for at undgå en grundlæggende ændring af en e-bog skal den erhvervsdrivende foretage en konkret vurdering af kravenes indvirkning på den enkelte e-bog.  Det er forlagene, som har rettighederne til e-bøger, der er nærmest til at foretage vurderingen. Er der f.eks. tale om en billedbog rettet mod børn, vil bogens grundegenskab ændres, hvis der stilles krav om, at bogen skal indeholde forklarende tekst til billederne i e-bogen. I så fald vil der ikke længere være tale om en billedbog, og derfor kan bogen undtages fra de tilgængelighedskrav, som vil medføre en ændring af bogen. F.eks. vil der kunne gives oplysninger om bogens tilgængelighedsfunktionaliteter i form af metadata.

Er der tale om en undtagelse for at undgå en uforholdsmæssigt stor byrde, er det tilstrækkeligt med en formodning for, at omkostningerne ved at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssigt store, hvis en e-bog har en årlig omsætning på under 20.000 kr.

Det skyldes, at der vil være en række produktionsmæssige skridt i tilgængeliggørelsen af en e-bog, som uanset bogens popularitet vil udgøre økonomiske omkostninger. Det gælder f.eks. omkostninger til at strukturere og opmærke elementer, lave alternativ tekstbeskrivelse af billeder og udarbejde metadata. Hvis omsætningen på en e-bog ikke overstiger 20.000 kr. årligt, vil der derfor være en formodning for, at den erhvervsdrivende har uforholdsmæssigt store omkostninger ved at efterleve tilgængelighedskravene.

Vurderingen skal tage udgangspunkt i den enkelte e-bogs årlige omsætning. I den forbindelse vil det være forlagets samlede omsætning for den enkelte e-bog, som vurderingen foretages ud fra – ikke bogens omsætning hos de enkelte leverandører af e-bogen i detailleddet. Igen vil det derfor være forlagene, der er nærmest til at foretage vurderingen.

Formodningen for, at omkostningerne udgør en uforholdsmæssigt stor byrde, indebærer ikke, at en e-bog nødvendigvis kan fritages helt fra tilgængelighedskravene. Oplysningskrav om e-bogens tilgængelighedsfunktionaliteter – herunder at e-bogen kun har få eller ingen – kan opfyldes i form af metadata.

Tilgængelighedsloven skelner ikke mellem de forskellige erhvervsdrivende, der er involveret på e-bogsområdet. Som udgangspunkt er det den tjenesteyder, som leverer e-bøger til forbrugerne, der er forpligtet til at sikre, at e-bøgerne overholder tilgængelighedskravene. Tjenesteyderbegrebet kan dække over både forlag og forhandlere, afhængigt af hvem der leverer e-bøger til forbrugerne. I praksis er det forlagene, der har adgang til oplysninger om bøgernes samlede omsætning.

Som følge af de omstændigheder, der gælder på e-bogsområdet, vil det være muligt at samle vurderingerne af flere e-bøger i en samlet oversigt. Oversigten skal sendes til Sikkerhedsstyrelsen. Dette skal ske for at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen løbende underrettes om e-bøger, der leveres på det danske marked uden at leve op til tilgængelighedskravene. Det er kun nødvendigt at indberette en undtagelse fra en specifik e-bog én gang. Således vil det være tilstrækkeligt, hvis et forlag foretager indberetningen, men en forhandler kan også gøre det. 

På den baggrund vil der være mulighed for, at e-bøger fra bagkataloget, som er udgivet før 28. juni 2025, kan blive undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene.

Hvad skal forbrugeren have af oplysninger i forbindelse med leveringen af en e-bog?


Forbrugeren skal vide, om en e-bog har de funktionaliteter, som den pågældende forbruger har behov for. Derfor er det nødvendigt, at leverandøren af en e-bog sikrer, at der gives nogle oplysninger om e-bogen på forhånd. På den måde kan forbrugeren træffe et oplyst valg.

Krav til e-bøger

Hvad betyder tilgængelighed for e-bøger?


E-bøger defineres i tilgængelighedsloven som tjenester. Tilgængelighedsloven indeholder både generelle krav, som alle omfattede tjenester skal overholde, og specifikke krav, som e-bøger skal overholde. E-bøger skal eksempelvis være opbygget på en sådan måde, at skærmlæsere kan genkende indholdshierarkiet i en tekst for at kunne gengive den akustisk. Ofte er tekststrukturen i e-bøger i dag ikke ordentligt forberedt, hvilket f.eks. kan betyde, at kapiteloverskrifter ikke kan genkendes af skærmlæseren eller at fodnoter i hovedteksten ikke kan læses.

De præcise krav til tjenester generelt og til e-bøger står i tilgængelighedslovens bilag 1, hhv. afdeling 3 og 4. I tilgængelighedslovens bilag 2 er der oplistet en række eksempler på overholdelse af kravene.

Hvad er kravene til e-bøger?


Tilgængeligheden af ​​e-bogsfiler afhænger af, hvor præcist filerne er kodet. Filerne skal f.eks. være kompatible med brugeragenter og hjælpeteknologier.

E-bøger skal opfylde de generelle tilgængelighedskrav, der gælder for alle tjenester. De generelle tilgængelighedskrav findes i tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 3.

 

Derudover er der sektorspecifikke krav til e-bøger, som fremgår af tilgængelighedsloven bilag 1, afdeling 4, litra f. Kravene til e-bøger er følgende:

  • En e-bog skal, når den ud over tekst indeholder lyd, desuden levere synkroniseret tekst og lyd.
    I bilag 2 angives som eksempel, at man skal sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig.
     
  • Digitale e-bogsfiler må ikke forhindre kompenserende teknologi i at fungere korrekt.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at der kan være mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift, der kan opdateres.
     
  • E-bøger skal sikre adgang til indhold, navigation i filers indhold og layout, herunder dynamisk layout, levering af struktur, fleksibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel. at det sikres, at en blind person har adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel.
     
  • E-bøger skal muliggøre alternative gengivelser af indhold og interoperabilitet med en bred vifte af kompenserende teknologier på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvendeligt og robust.
     
  • E-bøger skal være søgbare ved via metadata at give oplysninger om e-bøgers tilgængelighedsfunktionaliteter.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man sikrer, at oplysninger om tilgængelighedsfunktionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så personer med handicap kan orientere sig om funktionaliteterne.
     
  • Foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af digitale rettigheder må ikke forhindre tilgængelighedsfunktionaliteter.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man skal sikre, at der ikke er f.eks. tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger om rettighedsforvaltning eller manglende interoperabilitet mellem systemer og tjenester, der forhindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende redskaber, så blinde brugere kan læse bogen.

 

Er læringsplatforme også omfattet af tilgængelighedsloven?


Nej, læringsplatforme og læringsmiljøer er ikke omfattet af tilgængelighedsloven. Men e-bøger, der kan tilgås af forbrugere via læringsplatforme, er omfattet af tilgængelighedsloven, og de skal derfor være tilgængelige. Interaktive selvstudier på platformen, der ikke repræsenterer den elektroniske version af en bog, skal ikke være tilgængelige efter tilgængelighedsloven.

Læringsplatforme m.v. kan være omfattet af definitionen for e-handelstjenester. Det er derfor muligt, at kravene, der gælder for e-handelstjenester, skal opfyldes.

Skal lydbøger, aviser og magasiner overholde tilgængelighedskravene?


Lydbøger er ikke omfattet af tilgængelighedsloven.

Aviser og magasiner kan være omfattet af tilgængelighedsloven, hvis de leveres i et e-bogsformat, der kan rummes af definitionen af e-bøger.

Er kopibeskyttelse stadig muligt fra 28. juni 2025?


Tilgængelighedskravene for e-bøger angiver, at forvaltningen af digitale rettigheder ikke må blokere for e-bøgernes tilgængelighedsfunktioner. Rettighedshavere må gerne have kopibeskyttelse af e-bøger fra 28. juni 2025, men e-bøgerne skal være tilgængelige på trods af rettighedshaveres beskyttelsesforanstaltninger.

Hvordan kan bøger med mange illustrationer eller grafik (tegneserier, børnebøger, kunstbøger, skolebøger, lærebøger) gøres tilgængelige?


En e-bog skal kun gøres tilgængelig, når det ikke medfører en grundlæggende ændring af en e-bog, eller ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for en erhvervsdrivende at overholde tilgængelighedskravene. Blandt andet bør specifikke karakteristika ved særlige bogudgivelser såsom tegneserier, børnebøger og kunstbøger overvejes i lyset af alle gældende tilgængelighedskrav.

Som udgangspunkt vil bøger, der indeholder mange illustrationer eller grafik, skulle gøres tilgængelige. Men undtagelser fra tilgængelighedskravene gælder i mange tilfælde, og leverandører af e-bøger skal derfor selv vurdere, om undtagelserne gælder for den enkelte e-bog.

Hvis ingen af ​​undtagelserne gør sig gældende, så skal der tages stilling til, hvad der er fornuftigt og nødvendigt for en alternativ tekst, afhængig af typen af billede, illustration eller grafik. [indsæt eksempel]

Reglen om, at tilgængelighedskravene ikke må føre til en grundlæggende ændring af tjenesten, beskytter den kunstneriske frihed. Hvis et værk er udformet således, at det teknisk set ikke er muligt at gøre det tilgængeligt, er der kun pligt til at implementere tilgængelighed , hvor det er muligt.

Hvordan vil boghandleres og forlags onlinebutikker blive påvirket?


Onlinebutikker, hvorfra der leveres e-bøger, skal være tilgængelige fra 28. juni 2025, idet der er tale om e-handelstjenester, som også er omfattet af tilgængelighedsdirektivet. E-handelstjenester defineres i tilgængelighedslovens § 3, nr. 26, som tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Boghandlere, forlag og andre distributører af e-bøgers onlinebutikker vil derfor skulle overholde de generelle krav til tjenester og de specifikke krav til e-handelstjenester, medmindre der er tale om mikrovirksomheder.

Hvad er kravene til webshops?


E-handelstjenester skal opfylde de generelle tilgængelighedskrav, der gælder for alle tjenester. De generelle tilgængelighedskrav findes i tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 3.

Derudover er der sektorspecifikke krav til e-handelstjenester, som fremgår af tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 4, litra g.

Kravene ved salg og levering af e-bøger er:

  • E-handelstjenester skal levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplysninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man skal sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes.
     
  • E-handelstjenester skal sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man gør brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd.
     
  • E-handelstjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.
    I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man gør identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem.

Teknikken bag tilgængelige e-bøger – guide til tilgængelighed

Generelt om tilgængelige e-bøger


For at gøre EPUB e-bøger tilgængelige skal en række detaljer overholdes for filstrukturen, indholdsstrukturen og HTML-taggingen, der er indeholdt i en EPUB. Nedenfor følger en gennemgang af forskellige punkter, der kan følges for at gøre e-bøger tilgængelige for alle målgrupper på den bedst mulige måde.

Hvilke tekniske egenskaber skal en tilgængelig EPUB-fil have?


 

  1. Indholdselementer skal opmærkes korrekt.
  2. Læserækkefølge og sammenhænge mellem strukturelle elementer skal være klare og logiske.
  3. Komplet og logisk navigation skal være til stede og brugbar
  4. Sidetal i en eventuelle trykt udgave skal være integreret.
  5. Alternative tekster skal indtastes og kan hentes for hvert visuelt indhold.
  6. Adskillelse af indhold, struktur og design skal opretholdes.
    • Indhold = text
    • Struktur = Tagging og Atrribute
    • Design = Instruktioner i CSS
  7. Særlige notationer såsom matematiske formler skal gives i en tilgængelig form. For eksempel ved at bruge MathML.
  8. Hovedsproget for indholdet skal angives, og flag for sprogændringer skal være til stede.

 

 

Hvad er forskellen mellem en ikke-tilgængelig EPUB3-fil og en tilgængelig EPUB-fil?


Specifikationerne for EPUB3-standarden giver de bedste betingelser og muligheder for at skabe tilgængelige e-bøger. EPUB3-filer er dog ikke tilgængelige i sig selv.

Særligt simple indholdsstrukturer (kontinuerlig tekst uden fodnoter, lineær læserækkefølge, ingen marginalia m.v.) kan nemt konverteres til tilgængelige EPUB-filer ved hjælp af EPUB3-standarden.

Mere komplekse indholdsrelaterede koncepter (krydsreferencer, fodnoter, indholdsrelaterede illustrationer, indekser osv.) kan også implementeres i tilgængelige EPUB-filer. Omkostningerne hertil er dog tilsvarende højere.

Hvilke metoder kan bruges til at kontrollere en EPUB-fil for tilgængelighed?


Trin 1 er en teknisk kontrol. Brug værktøjer, der kontrollerer EPUB-filer for implementering af tilgængelighedsfunktioner. Det kan f.eks. være:

Ace (DAISY Consortium)

bacc (født tilgængelig indholdskontrol)

Trin 2 er en brugsbaseret kontrol. Den personstøttede kontrol for tilgængelighed af en EPUB-fil kan udføres enten hos en udgiver eller af eksterne tjenesteydere. Under alle omstændigheder skal udøverne trænes i tilgængelighedsstandarder og brug af hjælpeteknologier.