Ny autorisationslov på el, vvs- og kloakinstallationsområdet

Publiceret d. 10. april 2014
Folketinget har den 10. april 2014 vedtaget en ny autorisationslov. Den nye lov træder i kraft den 2. juni 2014.

NYHED: Hvad betyder det, at der kommer en ny lov?

Den nye lov betyder blandt andet:

  • Èn samlet lov for el-, vvs- (herunder gas) og kloakinstallationsområdet
  • Ét egenkontrolsystem for de tre autorisationsområder: et kvalitetsledelsessystem (KLS)
  • Administrative lettelser for virksomhederne, fordi der stilles færre krav til egenkontrollen. Der stilles udelukkende de krav, der har betydning for den tekniske sikkerhed
  • Èn type autorisation: en virksomhedsautorisation.

Er du installatør, eller har du en installatørvirksomhed, skal du ikke foretage dig noget. Du modtager automatisk information om, hvad den nye lov betyder for dig.

Hvad skal du gøre?

Hvis du er autoriseret elinstallatør 

Du skal ikke foretage dig noget nu. Du får direkte besked om, hvad den nye lov betyder for dig. I ugen op til den 2. juni vil du modtage et brev fra Sikkerhedsstyrelsen. Brevet indeholder en vejledning om, hvad du skal gøre, inden loven træder i kraft. Vejledningen sendes som brev til din adresse.

Hvis du er teknisk ansvarlig 

Du skal ikke foretage dig noget nu. Du får direkte besked om, hvad den nye lov betyder for dig. I ugen op til den 2. juni vil du modtage et brev fra Sikkerhedsstyrelsen. Brevet indeholder en vejledning om, hvad du skal gøre, inden loven træder i kraft. Vejledningen sendes som brev til din adresse.

Hvis du har en autoriseret installatørvirksomhed 

Du skal ikke foretage dig noget nu. Du får direkte besked om, hvad den nye lov betyder for din virksomhed. Du vil modtage et nyhedsbrev i uge 19, og i ugen op til den 2. juni vil Sikkerhedsstyrelsen sende et brev til dig med et nyt autorisationsnummer og information om, hvad du skal gøre, inden loven træder i kraft. Brevet sendes til din digitale postkasse.

Hvis du har en kompetent virksomhed 

Du skal ikke foretage dig noget nu. Du får direkte besked om, hvad den nye lov betyder for din virksomhed. Du vil modtage et nyhedsbrev i uge 19, og i ugen op til den 2. juni vil Sikkerhedsstyrelsen sende et brev til dig med information om, hvad du skal gøre, inden loven træder i kraft. Brevet sendes til din digitale postkasse.

Hvordan vil Sikkerhedsstyrelsen implementere den nye lov?

Inden den 2. juni vil Sikkerhedsstyrelsen blandt andet:

  • Gøre det lettere at ansøge om autorisation. Det sker fremover digitalt gennem virk.dk
  • Udvikle et nyt autorisationsregister, der passer til den nye lov og samtidig giver virksomhederne nye muligheder
  • Opdatere informationen om autorisationsområdet på styrelsens hjemmeside. Her vil du også den 2. juni kunne finde hjælp og vejledning til den nye lov.