Tilgængelighed for forbrugerrettede banktjenester

Dette er en vejledning til dig, der leverer tjenester til forbrugere på det finansielle område. Sådanne forbrugerorienterede tjenester kan f.eks. være kreditaftaler, betalingskonti og betalingstjenester, elektroniske penge og investeringstjenester. Her kan du finde information om lovkrav, dine forpligtelser og eksempler på, hvordan du kan leve op til dem.

Finanstilsynet har myndighedsansvaret for banktjenester og fører tilsyn med, at disse tjenester lever op til kravene i den finansielle lovgivning. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne om tilgængelighed for forbrugerrettede banktjenester er overholdt.

Hvad er banktjenester?


Banktjenester defineres i tilgængelighedsloven som en af disse tjenester:

  • Kreditaftaler
  • Tjenester på investeringsområdet
  • Betalingstjenester
  • Tjenester, der er knyttet til betalingskonti
  • Elektroniske penge

Kravene til tilgængelighed gælder, uanset hvordan banktjenesten leveres, f.eks. gælder kravene for en kreditaftale, uanset om levering sker direkte fra kreditgiveren eller formidles af andre.

Læs om generelle krav til tjenester.

Hvilke banktjenester er specifikt omfattet?


Tilgængelighedsloven omfatter en række forskellige banktjenester målrettet forbrugere. Loven indeholder en udtømmende definition af de typer af banktjenester, som er omfattet af loven. Banktjenester, der ikke er omfattet af de direktiver, som er nævnt nedenfor, er heller ikke omfattet af tilgængelighedsloven. Dette uanset, at banktjenesterne måtte være omfattet af den danske lovgivning, som implementerer de pågældende direktiver. 

Loven omfatter fem typer af banktjenester, som nærmere beskrives her:

  • Kreditaftaler, som er omfattet af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) eller direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet). Disse direktiver er implementeret i kreditaftaleloven og bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

    En kreditaftale er en aftale, hvorved en kreditgiver yder kredit eller giver tilsagn om kredit til en forbruger.

    Dokumenter, som vedrører kreditaftalen, f.eks. ESIS-skema i forbindelse med boliglån og vilkår for låneaftalen, skal være tilgængelige, så indholdet f.eks. kan anvendes med en højtlæsningsfunktion eller på anden måde kan opfattes via mere end én sensorisk kanal. 
     
  • Tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til direktiv 2014/65/EU (MiFID-direktivet). Tjenester på investeringsområdet, som bl.a. er implementeret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

    Disse tjenester omfatter handel med bl.a. omsættelige værdipapirer, indlånsbeviser, optioner, futures, fremtidige renteaftaler og emissionskvoter, porteføljepleje af beholdninger af værdipapirer på vegne af investorer samt investeringsrådgivning.

    Dokumenter, som indgår i aktiviteterne, skal være tilgængelige, så indholdet f.eks. kan anvendes med en højtlæsningsfunktion eller på anden måde kan opfattes via mere end én sensorisk kanal.

    Som eksempel kan nævnes, at der ved investeringsrådgivning skal udarbejdes en erklæring om egnethed, hvoraf det fremgår, hvilken type investeringsrådgivning der er ydet, og hvordan denne rådgivning stemmer overens med kundens præferencer, mål og andre karakteristika. Erklæringen skal udarbejdes på varigt medium. 

  • Betalingstjenester, som defineret i artikel 4, nr. 3, i direktiv 2015/2366/EU (PSD2-direktivet). Direktivet er implementeret i lov om betalinger. 
    Direktivet omfatter bl.a. tjenester, der bruges til at indsætte eller hæve på en betalingskonto, til bankoverførsler og til kontooplysninger, herunder også samtykke til mobiloverførsler. Der kan være tale om både digitale og fysiske tjenester, f.eks. er muligheden for at indsætte eller hæve fysiske kontanter på en betalingskonto uden brug af en digital tjeneste også omfattet. 

    Dokumenter, som indgår i aktiviteterne, skal være tilgængelige, så indholdet f.eks. kan anvendes med en højtlæsningsfunktion eller på anden måde kan opfattes via mere end én sensorisk kanal. Som eksempel kan det nævnes, at det følger af lov om betalinger, at der i forbindelse med indgåelse af en rammeaftale om en betalingstjeneste skal gives en række oplysninger på varigt medium. 

  • Tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2014/92/EU (betalingskontodirektivet). Direktivet er implementeret i lov om betalingskonti. Dvs. alle tjenesteydelser, der er knyttet til åbningen, driften og lukningen af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransaktioner.

    Dokumenter, som indgår i aktiviteterne, skal være tilgængelige, så indholdet f.eks. kan anvendes med en højtlæsningsfunktion eller på anden måde kan opfattes via mere end én sensorisk kanal.

    Hvis en forbruger ønsker at oprette en konto på nettet, skal det f.eks. være muligt at svare på alle relevante spørgsmål via mere end én sensorisk kanal. Ligeledes skal f.eks. en gebyroversigt ved aftale om en bankkonto eller udsendelse af en årlig oversigt over kontoen være tilgængelige. 

  • Elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 2009/110/EF (e-pengedirektivet). Direktivet er implementeret i lov om betalinger.

    Elektroniske penge er en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der udgør et krav over for udstederen. Det kan f.eks. være gavekort eller forudbetalte betalingskort. 
    Dokumenter, som indgår i aktiviteterne, skal være tilgængelige, så indholdet f.eks. kan anvendes med en højtlæsningsfunktion eller på anden måde kan opfattes via mere end én sensorisk kanal.


Krav ved mundtlig rådgivning


I lov om tilgængelighed fremgår det hvilke produkter og tjenester til forbrugere, der stilles krav til. Det fremgår af loven, at ”forbrugerorienterede banktjenester” er omfattet. Ordlyden heraf medfører, at der ikke skelnes direkte mellem digitale eller fysiske banktjenester, men for de fleste af tjenesterne ligger det implicit i tjenesten, at den har en digital tilknytning, f.eks. elektroniske penge. 

Investeringsrådgivning defineres dog også som en tjeneste, og rådgivningen kan foregå både digitalt og fysisk. På samme vis kan låneaftaler indgås såvel digitalt som ved fysisk fremmøde i en filial. Dermed gælder det for tjenesterne, at der også er krav om tilgængelighed ved den mundtlige rådgivning, hvis det er den måde, som banktjenesterne leveres. Det betyder, at hvis en af de omfattede banktjenester leveres ved mundtlig rådgivning, da skal den mundtlige rådgivning opfylde kravene om tilgængelighed ved forbrugerorienterede banktjenester efter loven.

Generelt vil det være op til leverandør og forbruger at aftale evt. supplerende hjælp, f.eks. synstolkning.

Hvem har pligt til at gøre banktjenester tilgængelige?


Hvis du leverer en banktjeneste til en forbruger, er du også ansvarlig for, at tjenesten overholder reglerne. Juridisk vil det sige, at det er tjenesteyderen (den, der leverer en banktjeneste til en forbruger, dvs. giver forbrugeren adgang til at anvende tjenesten), som er pligtsubjektet og dermed ansvarlig for, at banktjenesten er tilgængelig.

Uanset om din virksomhed er et kreditinstitut eller en anden virksomhed, der lovligt kan levere en forbrugerorienteret banktjeneste, skal du sørge for, at tjenesterne er tilgængelige, når du leverer direkte til forbrugerne. 

Der er ikke nogen krav til, hvem der rent praktisk gør en tjeneste tilgængelig, dvs. det kan godt være en leverandør af en digital tjeneste, der sørger for, at tilgængelighedskravene er opfyldt. Men den, der leverer tjenesten til en forbruger, skal sikre sig, at den er gjort tilgængelig, inden den leveres.


 

Dokumentationskrav


Når du leverer en tjeneste, skal du give nogle oplysninger om tjenestens funktion og om de produkter, der evt. kan blive anvendt sammen med tjenesten. Det kan f.eks. være en betalingsterminal, pengeautomat, computer eller smartphone, men eventuelt også hvilke støttetjenester, der kan anvendes. 

Der skal gives oplysninger om tilgængelighedskendetegn, funktioner og mulighed for at anvende kompenserende redskaber. På den måde kan forbrugerne på forhånd blive oplyst, om en tjeneste er relevant for dem, før de benytter sig af den. Oplysningerne skal altså være tilgængelige for forbrugeren inden anvendelsen af tjenesten.

Eksempelvis betyder det for en banktjeneste, at forbrugeren skal kunne få oplysninger om funktioner gennem mere end én sensorisk kanal. Det kan f.eks. være ved, at der leveres elektroniske filer, der kan bruges af skærmlæsere med både tekst og lyd. Disse oplysninger skal gives, før forbrugeren anvender tjenesten.
Ligeledes skal der ved betjening være tilgængelig vejledning, som kan anvendes gennem mere end én sensorisk kanal.
 

Specifikke krav til banktjenester


I lovgivningen er der nogle konkrete krav til banktjenester. Kravene findes i lovens bilag 1, afdeling 4, litra e. 

  • Man skal sørge for, at metoder til identifikation af forbrugeren er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det kan f.eks. være elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, hvor identifikationsdialogerne på skærmen skal gøres læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem. 
  • Man skal sikre, at oplysningerne om tjenesten er forståelige for forbrugerne. De må ikke være så komplekse, at de overstiger niveau B2 i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog. 
    Det svarer til B-niveau på et dansk HF-kursus og indebærer, at man vil kunne forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst.

Brug af standarder


Der findes i dag ikke specifikke standarder, der knytter sig til EU’s tilgængelighedsdirektiv. Det forventes, at der kan være harmoniserede standarder klar på EU-plan i 2025-2027. Ved overholdelse af en harmoniseret standard på et område er der en formodning for, at kravene på området er overholdt. 

Siden 2018 har der været krav om, at offentlige myndigheders websteder og mobil-apps skal være tilgængelige for personer med handicap. Der findes en europæisk standard – EN 301 549 – som beskriver, hvordan kravene til webtilgængelighed kan opfyldes. Nogle af disse krav refererer til vejledningen WCAG 2.1 (Web Content Accessibility Guidelines), bl.a. mht. formatering, som giver mulighed for brug af højtlæsningsfunktioner og anbefalinger omkring farver, kontraster og skriftstørrelser. 

Indtil, der er fastlagt en konkret standard for tilgængelighed af banktjenester, kan tjenesteydere forvente af leve op til de fleste tilgængelighedskrav ved at følge retningslinjerne for webtilgængelighed.

Se standarden og vejledningen hos Digitaliseringsstyrelsen
 

Hvornår gælder kravene fra?


Kravene i tilgængelighedsloven gælder fra 28. juni 2025. Dette gælder for alle tjenester og alle omfattede produkter, dog med overgangsperioder for betalingsterminaler og visse selvbetjeningsterminaler, der er taget i brug før 28. juni 2025. 
 

Er der krav til skriftstørrelse og skrifttype?


Det er et generelt krav for tjenester, at indholdet skal præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold. Der skal være tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. Kravet skal være med til at sikre, at synshæmmede personer kan anvende tjenesten. 


Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at en del af kravene også for banktjenester vil være enslydende med kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider. 

Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet. 

Her stilles der krav om, at tekst skal kunne forstørres op til 200 procent uden brug af kompenserende teknologi og uden tab af indhold eller funktionalitet. Dette gælder dog ikke for undertekster og billeder af tekst. 

En nem måde at teste, om din banktjeneste – hvis denne tilgås via en hjemmeside – lever op til kravet, er ved at forstørre teksten på siden op til 200 procent ved at anvende [Control]-[+] på PC eller [Command]-[+] på Mac. Det er vigtigt, at hverken indhold eller funktionalitet går tabt under forstørrelsen af teksten.

Læs den danske oversættelse af WCAG 2.1
 

Skal tekst have et bestemt kontrastforhold?


Et gennemgående krav for tjenester – også de specifikke krav for banktjenester – er, at oplysninger, identifikationsmetoder m.v. skal være opfattelige. Ved opfattelig skal bl.a. forstås, at personer med handicap rent faktisk har mulighed for at læse eller anvende den tekst, som fremgår af tjenesten. 

For svagtseende personer er kontrastforholdet ofte afgørende for, at de har mulighed for at læse tekster på websteder og mobilapplikationer. Tilstrækkelige kontrastforhold gør det derfor lettere for svagtseende personer at læse teksten på f.eks. sin netbank. 

Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at en del af kravene også for banktjenester vil være enslydende med kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider. 

Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet om f.eks. kontrastforhold. 

Her er der et minimumskrav om en tilstrækkelig høj kontrast mellem tekst og tekstens baggrund. Kravet afhænger af tekstens størrelse:

  • Tekst mindre end 18 punkt (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1 mellem tekstfarven og baggrundsfarven. 
  • Tekst fra 18 punkt eller større (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 3:1 mellem tekstfarven og baggrundfarven.

Læs den danske oversættelse af WCAG 2.1
 

Overgangsbestemmelser


Hvis der er indgået aftaler om levering af tjenester, inden tilgængelighedsloven træder i kraft 28. juni 2025, er det tilladt at lade aftalerne fortsætte uændret, indtil de udløber – dog senest indtil den 28. juni 2030.

Dette gælder kun, så længe tjenesten leveres til forbrugere, der har en løbende aftale. Hvis der kommer nye forbrugere til fra 28. juni 2025, vil banktjenesten skulle gøres tilgængelig før levering til dem. 

Undtagelser


Kravene til tilgængelige banktjenester gælder ikke for mikrovirksomheder. Dvs. hvis en virksomhed, der tilbyder en banktjeneste, beskæftiger under 10 personer og har en årlig omsætning eller samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro, er virksomheden undtaget fra kravene. 

Hvis en virksomhed, der leverer til forbrugerne, ikke er en mikrovirksomhed, skal denne virksomhed sikre sig, at de banktjenester, der leveres til forbrugere, er gjort tilgængelige, uanset om de kommer fra en leverandør, der er en mikrovirksomhed. Det vil sige, at en bank f.eks. skal sikre sig, at en konkret tjeneste rettet mod bankens kunder er tilgængelig, hvis banken ikke selv opfylder kravene som mikrovirksomhed, også hvis banken har en mikrovirksomhed som leverandør.

I nogle tilfælde kan banktjenester være undtaget fra visse af tilgængelighedskravene, hvis det vil give uforholdsmæssigt store omkostninger for en virksomhed at gøre tjenesterne fuldt tilgængelige. Den økonomiske byrde skal kunne dokumenteres, og på de områder, hvor det er muligt, skal krav til tilgængelighed fortsat opfyldes. 

Hvis det kræver grundlæggende ændringer af en banktjeneste at gøre den fuldt tilgængelig, kan banktjenesten være undtaget fra nogle af tilgængelighedskravene. 

F.eks. kan man undlade at opfylde enkelte af de meget omkostningskrævende tilgængelighedskrav, hvis det vil kræve grundlæggende ændringer af produktet, som man får adgang til tjenesten igennem. Det vil dog altid være en konkret vurdering, om man kan undlade at gøre en tjeneste tilgængelig.  
 

Samspil med andre myndigheder og regler


En banktjeneste skal overholde de generelle krav, som myndigheder stiller til den konkrete type af banktjeneste. Derudover skal den overholde kravene til tilgængelighed. 
Du kan læse mere om den finansielle lovgivning på Finanstilsynets hjemmeside