Tilgængelighed for e-handelstjenester

Ifølge tilgængelighedslovens § 3, nr. 26, er en e-handelstjeneste en tjeneste, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Der er altså 3 faktorer, der skal være opfyldt, for at en tjeneste er en e-handelstjeneste:

1. Tjenesten skal teleformidles, dvs. leveres uden at parterne er tilstede samtidigt.
2. Teleformidlingen foregår ad elektronisk vej, dvs. tjenesten sendes og modtages ved hjælp af elektronisk udstyr, f.eks. via websteder, apps eller lignende.
3. Forbrugeren indgår aftale efter anmodning, dvs. forbrugeren vælger at anvende tjenesten med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Det betyder, at websteder, apps og lignende, hvor forbrugere kan indgå en aftale om f.eks. køb af varer eller ydelser, er e-handelstjenester.

E-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, er ikke omfattet af kravene om tilgængelighed.

Tilgængelighed betyder, at en e-handelstjeneste skal designes på en måde, så flest mulige mennesker kan finde, tilgå og bruge tjenesten uden særligt besvær og som udgangspunkt uden hjælp fra andre. Derfor er der bl.a. krav om, at oplysninger om e-handelstjenestens funktion skal være tilgængelig gennem mere end én sensorisk kanal. Det kan f.eks. være ved en kombination af syn, hørelse og følesans.

E-handelstjenester skal være tilgængelige fra den 28. juni 2025. Det betyder, at alle e-handelstjenester, der leveres til forbrugere fra den 28. juni 2025, skal opfylde tilgængelighedskravene. Dette gælder også, hvis e-handelstjenesten har eksisteret forud for den 28. juni 2025.

Tilgængelighedsloven gælder for alle virksomheder, som leverer e-handelstjenester til forbrugere, dvs. personer, der modtager en tjeneste, uden at dette sker som et led i personens erhverv.

Mikrovirksomheder, der leverer e-handelstjenester til forbrugere, er dog ikke forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene.

Tilgængelighedsloven stiller ikke krav til tjenester, der leveres mellem virksomheder.

Tjek om din virksomhed er omfattet tilgængelighedsloven

Der findes i dag ikke specifikke standarder, der knytter sig til EU’s tilgængelighedsdirektiv. Det forventes, at der kan være harmoniserede standarder klar på EU-plan i 2025-2027. Ved overholdelse af en harmoniseret standard på et område er der en formodning for, at kravene på området er overholdt.

Indtil der er fastlagt en konkret standard for tilgængelighed af e-handelstjenester, kan tjenesteydere forvente at leve op til tilgængelighedskravene ved at følge retningslinjerne for webtilgængelighed. De findes i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1, som kan findes i dansk oversættelse.

Læs den danske oversættelse af WCAG 2.1

Ifølge tilgængelighedslovens § 8 gælder kravene om tilgængelighed ikke, hvis det kræver en væsentlig ændring af en tjeneste, så tjenestens grundegenskab ændres, når kravene skal overholdes.

Tilgængelighedskravene gælder heller ikke, hvis kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for en erhvervsdrivende.

Der kan dog være nogle tilgængelighedskrav, der skal opfyldes, selvom der kan være undtagelser på andre krav. Der kan eksempelvis være krav om at levere oplysninger om tjenestens tilgængelighedsfunktionalitet, selv om de øvrige tilgængelighedskrav ikke kan opfyldes.Den erhvervsdrivende, der leverer en tjeneste til forbrugere, skal selv lave vurderingen af, om tjenesten kan undtages fra tilgængelighedskravene. Den erhvervsdrivende skal også dokumentere sin vurdering. Dokumentationen skal opbevares i mindst fem år, og den skal udleveres, hvis en myndighed beder om det ved en kontrol.

Tjek om dine tjenester er omfattet af tilgængelighedsloven

Udgangspunktet er, at tjenesteyderen, som leverer en tjeneste til en forbruger, er ansvarlig for, at tjenesten lever op til tilgængelighedskravene. Det betyder, at den erhvervsdrivende, som leverer e-handelstjenesten til forbrugere – typisk en webshop, digital platform eller lignende – skal sikre sig, at e-handelstjenesten overholder tilgængelighedskravene. Det gælder for både de generelle krav til tjenester og de specifikke krav til e-handelstjenester.

Hvis f.eks. webshops køber en færdigudviklet e-handelsløsning til deres webshop, fremfor selv at udvikle løsningen, er den virksomhed, der har udviklet e-handelstjenesten, ikke den ansvarlige tjenesteyder efter tilgængelighedsloven. Det kan derfor være nødvendigt for den udviklende virksomhed og tjenesteyderen at samarbejde om at overholde tilgængelighedskravene, når e-handelstjenesten skal leveres til forbrugere.

Det er tjenesteyderen, der skal lave vurderingen af, om en e-handelstjeneste kan undtages fra tilgængelighedskravene. Dette kan ske i samarbejde med den virksomhed, der har udviklet e-handelstjenesten, idet det ofte er denne virksomhed, der har indsigten i, hvad det vil kræve for den enkelte tjeneste at leve op til tilgængelighedskravene, herunder omkostningerne ved at leve op til kravene.

E-handelstjenester skal opfylde de generelle tilgængelighedskrav, der gælder for alle tjenester. De generelle tilgængelighedskrav findes i tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 3.

Det betyder bl.a., at der ved leveringen af en tjeneste skal oplyses om tjenestens funktion, herunder eventuelt også om hvilke støttetjenester, der kan anvendes ved brug af tjenesten. Der skal således gives oplysninger om tilgængelighedskendetegn, funktioner og mulighed for at anvende kompenserende redskaber. På den måde kan forbrugerne blive oplyst, om en tjeneste er relevant for dem, før de benytter sig af den.

For e-handelstjenester betyder det eksempelvis, at forbrugeren skal kunne få oplysninger om funktioner gennem mere end én sensorisk kanal. Det kan f.eks. være ved, at der leveres elektroniske filer, der kan bruges af skærmlæsere med både tekst og lyd. Ligeledes kan en e-handelstjeneste opbygges, så den kan bruges af skærmlæsere med både tekst og lyd. Oplysninger om tilgængelighedsfunktionerne skal gives, før forbrugeren anvender tjenesten, dvs. før indgåelse af en forbrugeraftale, f.eks. en aftale om køb af varer. Ligeledes skal der ved betjening være tilgængelig vejledning, som kan anvendes gennem mere end én sensorisk kanal.

Derudover er der sektorspecifikke krav til e-handelstjenester, som fremgår af tilgængelighedslovens bilag 1, afdeling 4, litra g.

Generelle krav til tjenester

Oversigt over krav (se bilag 1)

Specifikke krav til e-handelstjenester

Kravene for e-handelstjenester er følgende:

• E-handelstjenester skal levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplysninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende.
  Det betyder, at hvis en e-handelstjeneste f.eks. sælger et produkt, hvor producenten har givet oplysninger om tilgængeligheden af produktet, skal e-handelstjenesten levere disse oplysninger til forbrugeren.
  I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man skal sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes.
• E-handelstjenester skal sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre funktionen opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.
  I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man gør brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd.
• E-handelstjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste.
  I lovens bilag 2 angives som eksempel, at man gør identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem.

Nedenfor er udvalgt enkelte emner, som WCAG dækker. F.eks. stilles der krav til skriftstørrelse og skrifttype, kontrastforhold og alternative præsentationer af ikketekstbaseret indhold.

I denne vejledning er der alene enkelte emner med fra WCAG. WCAG definerer, hvordan webindhold kan gøres mere tilgængeligt for personer med handicap m.v. WCAG 2.1. kan findes i en dansk oversættelse her.

Er der krav til skriftstørrelse og skrifttype?

Det er et generelt krav for tjenester, at indholdet skal præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold. Der skal være tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. Kravet skal være med til at sikre, at synshæmmede personer kan anvende tjenesten.

Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at de fleste af kravene for e-handelstjenester vil være enslydende med kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider.

Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet.

Her stilles der krav om, at tekst skal kunne forstørres op til 200 procent uden brug af kompenserende teknologi og uden tab af indhold eller funktionalitet. Dette gælder dog ikke for undertekster og billeder af tekst.

En nem måde at teste, om din e-handelstjeneste – hvis denne er en hjemmeside – lever op til kravet, er ved forstørre teksten på siden op til 200 procent ved at anvende [Control]-[+] på PC eller [Command]-[+] på Mac. Det er vigtigt, at hverken indhold eller funktionalitet går tabt under forstørrelsen af teksten.

Dansk oversættelse af WCAG 2.1

Skal tekst have et bestemt kontrastforhold?

Et gennemgående krav for tjenester – også de specifikke krav for e-handelstjenester – er, at oplysninger, identifikationsmetoder m.v. skal være opfattelige. Ved opfattelig skal bl.a. forstås, at personer med handicap rent faktisk har mulighed for at læse eller anvende den tekst, som fremgår af tjenesten.

For svagtseende personer er kontrastforholdet ofte afgørende for, at de har mulighed for at læse tekster på websteder og mobilapplikationer. Tilstrækkelige kontrastforhold gør det derfor lettere for svagtseende personer at læse teksten på f.eks. en e-handelstjeneste.

Der er endnu ikke fastsat harmoniserede standarder for EUs tilgængelighedsdirektiv, men det er forventningen, at de fleste af kravene for e-handelstjenester vil svare til kravene i EUs regler om webtilgængelighed på offentlige organers hjemmesider.

Derfor kan retningslinjerne til opfattelighed i WCAG 2.1 på nuværende tidspunkt anvendes til opfyldelse af kravet om f.eks. kontrastforhold.

Her er der et minimumskrav om en tilstrækkelig høj kontrast mellem tekst og tekstens baggrund. Kravet afhænger af tekstens størrelse:

Tekst mindre end 18 punkt (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1 mellem tekstfarven og baggrundsfarven.

Tekst fra 18 punkt eller større (14 punkt ved fed tekst) skal have et kontrastforhold på mindst 3:1 mellem tekstfarven og baggrundfarven.

Dansk oversættelse af WCAG 2.1

Billeder skal også være tilgængelige

Tilgængelighedsloven stiller krav om, at ved levering af tjenester skal oplysningerne ved tjenesten være opfattelige og stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Samtidig er der krav om, at ikke tekstbaseret indhold skal suppleres med en alternativ præsentation af indholdet.

Det betyder, at hvis der anvendes billeder på en e-handelstjeneste, f.eks. et billede af en vare på en webshop, skal der også være et tekstbaseret alternativ til billedet. Et tekstbaseret alternativ kan således ændres til de formater, som forbrugeren har brug for. På den måde kan kravet om at stille oplysninger til rådighed på mere end én sensorisk kanal og kravet om alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold opfyldes.

En alternativ tekst til et billede skal programmeres på en måde, så teksten kan læses og bruges af de støttetjenester, som personer med handicap anvender. Derudover skal det også være muligt at finde frem til den alternative tekst ved brug af støttetjenesten, når forbrugeren lander på et billede på e-handelstjenesten. Det kan f.eks. ske ved, at den alternative tekst tilføjes billedet som en egentlig ”alt-tekst” eller ved at lave en billedbeskrivelse.

Der findes således forskellige former for tekstalternativer, f.eks.:

• Alt-tekst: Tekstalternativet fremgår af koden bag e-handelstjenesten, og teksten bliver derfor ikke vist som en del af indholdet på tjenesten. Den bliver især brugt af støttetjenester og søgemaskiner, f.eks. kan den anvendes af skærmlæsere til at læse teksten op for blinde eller svagtseende personer.
• Billedtekst: Tekstalternativet vises som en del af indholdet på e-handelstjenesten og kan derfor ses af alle brugere. Billedteksten kan anvendes af støttetjenester, så f.eks. skærmlæsere kan læse teksten op.
• Længere tekstbeskrivelser: Billedbeskrivelser på flere end 255 anslag bør fremgå af en selvstændig tekstbeskrivelse, der kan linkes til. Det kan f.eks. være som html eller ved brug af en fil i et tilgængeligt dokumentformat. 

Uanset hvilket tekstalternativ, der anvendes til beskrivelsen af et billede, er det afgørende, at teksten er funktionel og giver en brugeroplevelse, men ikke nødvendigvis beskriver det.

Ved tilgængeliggørelse af billeder på e-handelstjenester kan retningslinje 1.1 om tekstbaserede alternativer i WCAG 2.1. anvendes.

Dansk oversættelse af WCAG 2.1