Nyheder: 21. 09 2021
Hvis der siver gas ud fra en gasinstallation, der er tilsluttet en gasflaske i et lukket rum, kan en gnist starte en eksplosion. Derfor er det afgørende, at der er den nødvendige ventilation, uanset om gasflasken anbringes i et skur i haven, i gaskassen på en campingvogn, i en båd eller varevogn eller i andre typer af rum. Det er vigtigt i perioder, hvor udstyret er i brug, men også når gasudstyret gemmes væk i længere perioder.