Bliv jurist i Sikkerhedsstyrelsen
Regulering via lovgivningen er kernen i Sikkerhedsstyrelsens arbejde. Jura har derfor en central placering i de fleste aktiviteter i styrelsen.
Eksempler på opgaver:
- Lovudvikling via nationalt og internationalt samarbejde
- Faglig støtte for det personale, der arbejder med de konkrete tilsyn og markedsovervågningsindsatser
- Intern juridisk hjælp i styrelsen ved aktindsigter, ministerbetjening, projekter og lignende
Kig indenfor i Jura
Mange forskellige og tværgående opgaver
Jura understøtter næsten alle opgaver i Sikkerhedsstyrelsen, og arbejder derfor på tværs i hele organisationen. Det bærer opgaverne i afdelingen præg af, da opgaverne er meget forskellige, og ofte er i samarbejde med kolleger fra andre afdelinger.
Din base i jura betyder, at du altid kan hente faglig sparring hos andre jurister.
Jura er en fleksibel afdeling med selvstyrende teams
Jura består af fire selvstyrende teams, som understøtter de forskellige aktiviteter i Sikkerhedsstyrelsen.
At arbejde i et selvstyrende team betyder, at teamet selv organiserer arbejdet og finder løsningerne på teamets opgaver.
Du har stor indflydelse på din arbejdstid og dine opgaver. Men fleksibilitet går begge veje. Til gengæld forventer vi et stort engagement fra dig.
En særlig social aktiv afdeling
I Sikkerhedsstyrelsen er vi sammen om opgaverne. Det betyder, at vi prioriterer, at afdelingen fungerer socialt.
Hvis du har lyst, kan du deltage i rent sociale aktiviteter ved siden af det fagligt-sociale samarbejde. Det kan være en kort gåtur efter frokost, pausegymnastik, kreativ klub eller andet. Derudover tager vi også nogle gange på ture ud af huset. Det kan for eksempel være til padel tennis eller petanque.