Advarsel mod at bruge fyrværkeribatteriet Intense

Publiceret d. 29. december 2019
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod at købe eller bruge fyrværkeribatteriet Intense, da det kan vælte, når det skydes af.
Billede af batteri

Ved kontrol på fyrværkerisalgssteder har Sikkerhedsstyrelsen fundet fyrværkeribatteriet Intense, der er leveret af firmaet Johansens Fireworks, selv om firmaet har fået påbud om at trække alle batterier tilbage fra forhandlerne. Derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen mod at bruge batteriet, der er blevet testet både i 2017 og 2018. Testene viste, at batterierne har alvorlige fejl, idet der er risiko for, at de vælter, når de skydes af.

Intense-batteriet har CE-registreringsnummeret 0163-F2-3853. Hvis du har købt et Intense-batteri, skal du ikke bruge det, men eventuelt returnere det til forhandleren.

Sikkerhedsstyrelsen orienterer om farlige produkter her