Børnetøjet er måske smart, men er det sikkert? Du får her to videoer, som viser dig de potentielle farer der kan være forbundet med børnetøj. Du kan se videoerne, så du undgår at der sker ulykker med dine børn.
Snore i børnetøj
Det kan være praktisk med snore i børnetøj, men det kan også være farligt. Sidder snorene ved halsen, risikerer barnet at blive kvalt, hvis en snor sætter sig fast i for eksempel en gren eller en løbecykel. Snore i hætter eller huer kan også danne en løkke, som kan komme om barnets hals. Det kan forårsage lige så alvorlige ulykker.
Smådele på børnetøj
Knapper, brocher og badges er smarte og ser flotte ud på tøj, men de små dele kan risikere at falde af tøjet og i stedet ende i halsen på dit barn. Vær derfor opmærksom på, om der sidder smådele på tøjet, som kan være farlige. Test smådelene med Sikkerhedsstyrelsens legetøjstester. Hent den her.