Nyheder: 07. 12 2022
I 2021 var der 130 hændelser på el-anlæg, hvilket er en ny kedelig rekord. Hændelserne førte til 32 personskader samt brande og andre skader, viser en ny rapport fra Sikkerhedsstyrelsen. Både antallet af hændelser og personskader er steget kraftigt i forhold til året før og ligger nu på det højeste niveau i de år, Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet opgørelsen over hændelser i elanlæg.